Og jeg ville virkelig også selv ønske, at det blev banebrydende og underholdende og helt uden for kategori. Regn ikke med det. Min forårs depression er stadig på banen ind i mellem og jeg gider ikke så meget.
Er dog så småt begyndt at glæde mig til at starte på det nye arbejde. Det bliver anderledes. Jeg har aldrig før arbejdet så lille et sted, og så er det jo ikke engang specielt lille, men altså jeg har altid være på sådan nogle rigtig store hovedbiblioteker. Hvidovre, Gentofte og Frederiksberg.
Nu skal jeg pludselig arbejde et sted, hvor jeg rent faktisk bliver synlig. Hvor de ting jeg gør, siger, finder på og foreslår, og især de ting jeg IKKE gør, siger, finder på og foreslår, får en betydning og bliver ført ud i livet (eller ej) og alle vil vide at det er mig der gjorde det, eller ikke gjorde det. Og som alle andre normale mennesker overvejer jeg, om jeg kom til at love for meget til jobsamtalen.
Og så er det altid en dejlig chance, sådan at starte på en frisk. At møde op et helt nyt sted og definere sig selv, sådan som man selv synes man er. Jeg gjorde det første gang, da jeg startede på efterskole i 9 kl. og det var simpelthen en befrielse endelig at være fri for alle de forventninger og forudindfattede meninger om, hvem jeg var og ikke var – og så bare være mig. Jeg har siden gjort det igen nogle gange, når jeg er startet et nyt sted. Og når jeg starter på mit nye arbejde, så er jeg den del af mig, som er frisk, glad, udadvendt, effektiv, modig, kreativ, stærk, ikke tager noget pis og har madpakke med, hver dag. Hver dag, Julie!
Skal hilse at sige at vi savner dig på Frederiksberg, måske jeg skulle efterlyse dig igen;-)) Og huske nu madpakken, og måske en lille snack til togturen så du ikke forfalder til at rippe kiosken for guf:-)
knus
Det er godt, min pige 😀
Madpakke, hver dag.
Når det er nået til Odense (altså, at kunne få sushi) så kan man stensikkert også i Helsinge.
Jeg ser sådan på det: Det første år skal man sætte sig ind i en masse og ligesom bruge sine kræfter allermest hensigtsmæssigt på at skabe god kontakt. Dvs satse på det mellemmenneskelige. 2. år kan man så satse mere på den personlige udvikling, såsom at have madpakke med.. – Sådan skal jeg vel sige, eftersom jeg siden august kun har haft madpakke med absolut højst 10 gange. Men nu har vi lærere jo nærmest heller ingen timer og arbejder faktisk hjemme de få timer vi bruger på arbejdet, så nogen vil nok sige, at madpakkefænomenet faktisk slet ikke hører lærerjobbet til.
Ellers god ide med det der vigtige..
Knus Kirsten – hvis internet eller computer er kaput.. Et eller andet med at den er infected med danger..
hmm… altså..sådan en gang sushi er vel også pakket ind.. altså…så er det jo mad i en pakke… ik??
Kan man få sushi i Helsinge mon? Det skal jo helst være friskt…