Jeg synes, jeg har det meget mærkeligt for tiden. Siden jeg sagde mit job op, faktisk. Jeg føler mig rodløs og ude på dybt vand og højere end vingerne kan bære, og alt det der.
Og jeg er meget forvirret. Og har enormt svært ved at koncentrere mig.
Jeg kan ikke rigtig fokusere på en ting af gangen, fordi der er så mange muligheder jeg gerne vil prøve af. Og fordi så mange mennesker, har en mening, en ide, en plan, lidt hjælp.
Jeg søger alle de her job, fordi det er det jeg helst vil. Det er jeg er. Bibliotekar, børnebibliotekar. Det er det jeg altid har villet, det er det jeg er uddannet, det er det jeg er god til og det er det, jeg vil være.
Men jeg vil også gerne bare have et arbejde. Jeg vil gerne have en fast base og noget at lave. Så derfor søger jeg andre ting, som jeg synes falder inden for mit interesse/kompetence område.
Og så går det endnu en tak nedad, fordi jeg vil også bare gerne LAVE noget. Så jeg sætter gang i tusind projekter. En børnebog sammen med illustrator-anna, en anden bog, omkring et fagligt emne, hvor jeg vil interviewe en masse (vil ikke afsløre mere, for ingen skal hugge min geniale ide), de der erotiske noveller til woman – de skriver bare ikke sig selv! Og hvor skal man hente inspirationen, når ens kæreste er på skolen fra 9 til 17 og fra 21 til 03 – HVER fucking dag! Jeg er faktisk single, om ikke af navn så af gavn. Kan ikke engang huske, hvordan man tungekysser, tror jeg… Nå, men jeg har også den anden, færdige bog, som jeg skal have sendt til forlag – har sendt til tre og fået tre afslag og er så ligesom gået i stå. Og Mads og Karen synes vi skal åbne en bogcafe i Vordingborg. Og Kirsten synes vi skal lave noget joint venture projekt på nettet – endnu et hush-hush projekt, som ikke skal hugges. Og jeg har også set en bogcafe inde i byen, hvor de søger "bognørder til baren"… hmm… gider bare ikke rigtig være slavelønnet i sådan et job. Er vel for fanden en slags akademiker. Og lidt snobbet. På den anden side, kunne jeg måske arbejde mig op og få ansvar og planlægge litterære arrangementer og deslige. Endnu et skrive-projekt, sammen med en helt hemmelig veninde. TUSIND ting, jeg siger jer! Bliver tilnærmelsesvis helt stresset af at være arbejdsløs.
Skal jo også samtidig tjekkes konstant af systemet og rende til møder med anden aktør. Og bider i tastaturet af arrigskab over alle de regler der er, hvis man vil freelance på dagpenge.
Overvejer løbende at sælge hele penthouselejligheden her, og flytte til Guatemala med min søster og åbne Bed and Breakfast på kanten af Lago Atitlan. Hvis der er noget jeg altid har været god til, så er det flugtplaner. Jeg tror simpelthen mit hoved befinder sig i et andet univers det meste af tiden. Også en ret plausibel forklaring på, hvorfor jeg ikke rigtig kan koncentrere mig om her og nu. Og på hvorfor jeg elsker at læse. Man kan kun leve et liv, men hvis man læser romaner, kan man erfare en million andre liv. Hvilket igen forklarer, hvorfor jeg er så besat af den chick lit genre for tiden. Ikke stor litterær kunst, men en masse heltinder som er snotforvirrede, uorganiserede og clueless, men som altid ender med at få styr på alt, som ved et trylleslag. Fra kaos, til drømmejob og styr på livet. Helst inden jeg fylder 30. Come on, LIV, du har knap 4 måneder – work some magic!
Har fulgt med i din blog et stykke tid. Tak for mange sjov og skæve indlæg! Kan ikke huske om jeg har lagt en hilsen tidligere.
Som medsøster ud i arbejdsløsheden kender jeg dine tanker alt for godt.
Sidste uge startede jeg på et phoner-job bare for at have noget at lave, men det kunne jeg simpelthen ikke holde ud. Som færdiguddannet er man nok lidt kræsen.
Det der job som barnørd, er det hos Paludans? Og hvor har du set opslaget, hvis jeg må være så fræk at spørge.
I øvrigt, med din idérigdom og kreativitet er jeg sikker på at du nok skal få et job. Har du overvejet forlagene?
Og hvis det kan være dig nogen trøst så er jeg 32, på vej mod de 33, har ikke mand, ikke barn, ikke job og jeg lever endnu 🙂
Ja, det er i Paludans – fandt det på nettet et eller andet sted. Og nu kom jeg til at søge det… Men det ser ud som om de mangler flere. http://www.propsholding.dk/job/job.asp Oh ja, jeg har overvejet forlagene. Mig og en million andre 🙂
Uh ha Julie, kan godt følge dig. Sidder jo selv í lidt den samme situation.
Jeg giver dig to ord: fokus og prioritet, gør brug af dem, for du kan ikke have tusind projekter igang, VÆLG og vær målrettet på det, for ellers brænder du ud….
Dette er et råd jeg selv prøver at efterleve hver evig eneste dag:-)
Desværre hænger forlagsjobbene ikke på træerne, vi er mange i kampen om dem, og det er en evindelig kamp…
Hej Julie.
Og hold da helt op en masse tanker, at logge ind til her på formiddagsstunden.
Lyder ikke til, at det er gode råd og forslag der er brug for….. så derfor kommer der bare en hilsen, og lidt tanker til dig.
Sidder og tænder på flugtplaner. Ville gerne lige nu flygte fra fast job og ansvar. Og en datter der imorgen fylder 6,og en mand der har sin “karriere”, og hvad der hører sig til af familie tam tam på selve fødselsdage, og fødselsdagsfest for klassen lørdag, og og og!!!!
Bliver helt svedt ved tanken, og kunne godt lige bruge lidt tidsbetinget arbejdsløshed!!!
Er sikker på at det nok skal flaske sig for dig, og det der med de 30 år, det lyder meget “slemmere” end det er.
Ja! Jeg vidste det! Du har skrevet en bog!
Kan du omgående komme igang med at sende den mange MANGE steder hen til nogen bider på, du skriver super humoristisk og medrivende, hvis Stockman og Njor kunne, så kan du osse….hvad med en titel om noget om længden på Michael Laudrups shorts? *fnis*