Åhh

Man VED det har været den bedste slags fest, når man har danset så meget, så længe og så intensivt, at ens søster, som er med, kl. 3.30 spontant udbryder; bare rolig – jeg kan hjertemassage!

Jeg kom, jeg så, jeg dansede. Fik ikke rigtig snakket med nogen, men jeg forsøgte da. Sad den første time med min drink og smilede imødekommende til alle disse mere eller mindre fremmede mennesker. Men ud over en lidt kikset ingeniør-type i udpræget 83'er sweatshirt med ukendt logo, var der ingen som talte med mig. Og så valgte jeg at danse.

Havde medbragt egen brændt cd med alle tiders bedste danse hits, og der var alt fra indisk bollywood, elvis, abba, disco og til funk og rock-pop. Havde de lilla marc jacobs på, men de røg altså af efter nogen timer. 8 cm. hæl gør ondt i længden. Min søster, som heller ingen kendte, gjorde mig selskab, og efterhånden som vi fik sippet til lidt vodka-drinks, blev det en rigtig sjov fest. Og Den Gode Stof sluttede sig til os, og vi tre herskede så hele natten på dansegulvet.

Jeg har ikke haft det så sjovt siden Ninas bryllup tror jeg. Kæft jeg elsker at danse. Blev endda så munter at jeg fik slæbt Den Gode Stof med ud i et redskabsskur og kysset lidt under private forhold. Festen var i et kolonihavehus, så pladsen var ikke overvældende. Kl. 4 drog vi hjemad og efter ca en times bøvl med at få fat i en taxa, laaaangt ude på amager, lå jeg bevidstløs i min seng. Lige indtil kl. 10.30 da dørtelefonens onde summen vækkede mig og moster ingrid var tilbage med mit barn. Kan I ikke tage hende med jer til tyskland, mumlede jeg, i min post-brandert, men nej, det kunne de ikke.

Først nu, mandag aften, føles min krop normal igen. Alderen trykker, gør den. Men det var det værd 🙂