Meget sær følelse. Er godt nok stadig på barsel ca. et halvt år frem… men alligevel. Hvad skal man stille op med det?
Jeg gør mig følgende overvejelser, som vil være rare lige at få ned på skrift;
Positiv-liste:
1. jeg havde jo ikke regnet med at få det job igen.
2. det er for det bedste – jeg trænger til at komme videre og lave noget der er sjovere, med flere(bare en?) jævnaldrende kollegaer og meget gerne tættere på hjemmet. En times transport med bus er for meget, når man har en lille en derhjemme.
3. Jeg vil have noget i cykelafstand.
4. der er alligevel ikke pasningsgaranti i kbh's kommune, så nu behøver jeg ikke bekymre mig om, hvem der skal tage sig af Klara, hvis vi ikke har en plads når barslen slutter.
5. det vil ikke være så skidt at være hjemme til sommer, når hun er et år og vi kan lave sjove ting udenfor, nede i haven.
6. jeg brokkede mig jo tit over de kedelige gamle greta-typer…
7. jeg er skabt til noget mere/større…(?) – jeg tænker verdensherredømme, jeg tænker million-forfatter kontrakter og champagne på køl!
negativ-liste;
1. der er ikke noget blæret i at være arbejdsløs!
2. hvis Klara ikke har en pasningsplads, så står jeg ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og så får jeg ikke dagpenge, men kontanthjælp, og det har jeg aldrig prøvet før, og det er der absolut ikke noget blæret over at få!!
3. man bliver sat under offentlig overvågning og skal udfylde formularer, blanketter og erklæringer i et væk. Tager man en weekend til Fyn skal man rapportere det, fordi man skal stå til rådighed for arbejdsmarkedet i døgndrift.
– som om de pludselig ringer fra arbejdsformidlingen… "vi har en akut bibliotekar-krise!!! Meld dig i nordvest – kode rød, kode rød!!" … eller en mand kommer gående fredeligt hen ad gaden, men falder pludselig om, og vrider sig på fortovet, alt i mens han tager sig til hovedet og gisper "hvem skrev nu den der..? hvad var nu den titel?? hvor finder jeg de informationer…??" og folk stimler sammen omkring ham og råber "en bibliotekar!!? en bibliotekar!! er der en bibliotekar til stede? vi har brug for en bibliotekar herovre – det gælder liv eller død!!"
Mon dog?
Jeg hader bare det der formynderi. Som om man er ude på at snyde hele samfundet indtil det modsatte er bevist.
Nå. men jeg har da nogen ideer og nogen kontakter jeg vil prøve af. Og hvis nogen der læser dette har brug for en uddannet bibliotekar, med en sund sans for humor, så skal de bare sige til. Jeg vil gerne noget med børnekultur, kvalitetsvurderinger, research, medier for børn, internet for børn, litteratur – den slags. Jeg ved en masse om det og jeg er sprængfyldt med gode ideer!
Eller, hvis I kender nogen, der kender nogen… som måske kender nogen??
😉
Og ellers er det jo lørdag. Vi kører til Fyn i dag og holder Jul. Jeg tror jeg vil fylde de kommende dage ud med lidt af hvert, som Klara kan more sig over at læse, når hun en dag får den her dagbog. Jeg får jo nok ikke skrevet så meget fra Fyn… – som sagt – det er en informatinsstillevej med bumb og legende børn, derovre 🙂
kh julie
