Awardshow

Jeg har fået denne award af Ulla, der laver nogle fine ting på sin blog.
Reglerne er:
Man skal linke til den, som man har modtaget awarden af
Man skal sende awarden videre til 5 andre bloggere, der har færre end 100 faste læsere
Man skal svare på 5 spørgsmål.
Jeg ved ikke om det med de under 100 læsere – jeg aner ikke, hvor mange læsere dem jeg læser har, men på nogen af dem kan man selvfølgelig se det. Man kan ikke se det på min, men jeg kan oplyse, at jeg havde 771 læsere i går.

Her kommer de fem spørgsmål:

Sp. 1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg begyndte at blogge/skrive dagbog på nettet i starten af 2003, da jeg ventede Klara. Jeg startede på Netdoktors Babyklub, det der i dag hedder Min Baby eller sådan noget. Jeg kendte ingen andre der var gravide eller havde små børn, ud over min gamle veninde der boede på Fyn og havde fået en datter året før. Og dem fandt jeg så på nettet, nye venner med babyer. Jeg kan ikke huske præcis hvilket år jeg flyttede dagbogen over på en blogplatform, men det var nok da Klara var omkring 3-4 år, og jeg ikke synes jeg gad kun skrive om baby mere og gerne ville have mit “eget” sted. Jeg har skrevet dagbog siden jeg var 10 år (og har dem alle endnu), så det var egentlig også bare en forlængelse af det, men smartere, på nettet.

Sp. 2: Hvilke blogs følger du?
Dem jeg følger tættest, er skrevet af folk jeg synes jeg kender. Nogle af dem kender jeg rigtig godt, og de er blevet veninder over årene. Andre føler jeg bare jeg kender, fordi de skriver som de gør. Nærværende og personligt og givende. Jeg bedst lide sjove blogs.

Sp. 3: Favoritfarver
Blå, og alle dens afskygninger. Herunder også lilla og søgrøn og mint.

Sp. 4: Favoritfilm?
Hmm, er der noget menneske i verden, der kun har EN af dem? Jeg er vild med de der svenske, Jalla Jalla, Kops og Farmand. Og Away we go, og Juno. Og alt Jane Austen inspireret. Jeg kan f.eks. også godt lide Inception og The Town, fordi jeg godt kan lide skuespillerne uden tøj på. Og romantiske komedier, især den ret oversete Forces of Nature. Den er så fint lavet.

Sp. 5: Hvilke lande vil du besøge?
Åh, jeg er jo ikke den store rejser… Jeg ved ikke, om jeg har nogen våd drøm om noget sted. Skotland, måske. Noget friskt og grønt. Jane Austen-land. Jeg er meget fantasiforladt mht rejser, og vil egentlig helst steder hen, hvor jeg har været før, f.eks. London eller Firenze eller New York eller Ærøskøbing, fordi så kan jeg huske hvad vej man skal gå og hvor hvilke butikker er, og det gør mig tryg og glad. Otte generationer af svinebønder, jeg siger det bare.

Blogawarden giver jeg videre til:

Konen. Fordi jeg føler hvert eneste indlæg og fordi hun er så tydelig. Ærlig eller hudløs, kan man også kalde det.
M. Fordi hun er min rigtige veninde, som jeg har kendt siden efterskolen og elsker, og hun får mig altid til at grine, selv når vi taler om virkelig alvorlige ting. Det samme gør hendes blog.
AmarOrama. Fordi det er mit gamle hood og jeg genkender stort set alle de billeder hun tager. Og hun skriver rigtig godt.
The City Girl. Fordi hun er sjov, og man må elske et voksent menneske der er bange for svaner og kan formulere sig omkring det.
Marie. Fordi jeg ved, hun får et hissyfit over aldrig nogensinde at vinde nogen awarder og jeg elsker hende for det. Det er altid rart, når der er nogen der mere… følsom, end en selv.
Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

4 Responses to Awardshow

  1. Marie skriver:

    Ooooh – en award, fra min yndlingsblogger. Yaaaay!

  2. The CityGirl skriver:

    Havde sgu aldrig troet at jeg ville vinde en pris pga. min angst for svaner! Det tror jeg faktisk aldrig er set før – og det gør det endnu mere sejt.

    Jeg elsker også dig, Julie – også fordi du er lige så bange for de skide dyr som jeg er 😉

    Takker ærbødigst for prisen, og funderer på hvem den skal sparkes videre til…

  3. amarOrama skriver:

    Tak! Nu hvor Færøerne er forbi, skal jeg nok poste Amagerbilleder igen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.