…vi overlevede. Jeg synes, jeg så et glimt af et hvidt lyn mellem træerne, men vi blev ikke direkte angrebet af noget. Ikke andet end edderkopper og solstik i hvert fald.
Dagen har været absolut pragtfuld. Absolut. Lige som jeg holder af dem! Gode mennesker, god mad, god samtale, godt vejr, god lur til barnet. Og så fik vi endda en udvidet invitation til at fortsætte festen, sammen med Eriks familie, hjemme i Nivå. Så den stod på grill mad og endnu mere hygge og vi var først hjemme i lejligheden kl 22, hvor Klara drattede omkuld i sin seng, knugende sin fars nøglebundt ind til brystet. Det er rimelig svært at få lov til at låse døren op og komme ind, når hun insisterer på at det er "min nøjler!!!" og skriger som en fuldfed hystade når man endelig får vristet dem fri af hendes små stærke næver…
Men jeg er træt nu. Jeg har været udenfor, i sol og med for meget mad, siden kl 10 i morges. I morgen venter endnu en søndag og det er min tur til at sove længe. Måske går jeg til bageren når jeg vågner, og om aftenen – uha, om aftenen – skal vi ind og høre hende her:
Og jeg glæder mig! Har aldrig hørt hende live før, for det er aldrig lykkedes mig at komme på Roskilde, når hun er der. Men i morgen! Uha, en stor dag!
