Bla bla blaaaa

Hvor er det belastende altid at skulle finde på en overskrift. Det er faktisk næsten det værste ved at have en blog.

I dag har Klara holdt fri sammen med mig, og vi tog til tjek ved ørerlægen. Der var heldigvis ikke spor af hverken væske eller undertryk, så Klara gik fri for denne gang og vi skal først tjekkes til januar igen. Og det var total fedt at sige – bare giv mig en hvilken som helst tid – for til januar er jeg på barsel!

Derefter købte vi fødselsdagsgave til kusine Marie, der fylder 2 år på fredag. Og Klara fik plaget sig til et nyt spil, med figurerne fra Shrek. Det er faktisk meget sjovt. Det er sådan en form for 3D huskespil. Man har de små figurer, der kan deles over i halve, og så står de under nogle kopper, og så skal man løfte to kopper ad gangen og huske hvor de andre halvdele af figurerne så er. Ligesom med et almindelig huskespil. Klara husker ret godt. Hun har vundet hver gang indtil nu… måske har jeg allerede ammehjerne?

Jeg kom altså også til at købe noget til babyen. Lige pludselig kan man jo få babytøj i sorte farver – det kunne man altså ikke da Klara var spæd. Dengang var katvig striberne den store revolution. Men nu er der også babytøj i sort og hvid, og jeg kunne simpelthen ikke stå for det her lille sæt i blød velour fra Ej sikke lej. Sådan en lille nuttet str. 56.

ihhhhnåårh

Man kan også få det i andre farver, men det er faktisk enormt fint i sort/hvid og så passer det jo til alle baby´er når man nu ikke kender kønnet endnu. Og man kan jo altid kombinere med en body i en kønsangivende farve, hvis man gerne vil det.

Apropos køn, så har jeg bestilt tid til en scanning privat på næste onsdag. Med garanti for svar – ellers får man en ny tid gratis. Og de har endnu aldrig vurderet forkert, siger deres statestik. OG man får en dvd med hjem, så man kan se sin scanning igen og igen. Det er da lidt sjovt. Især når ingen nu har tid til at gå med mig. Men jeg skal mødes med én derinde, som også skal scannes. Hun er fra juli 2003 terminen på netdoktor, ligesom mig, og har altså en unge på Klaras alder også. OG så får hun nr. 2 til februar ligesom mig. Så vi laver en scannings ekskursion. Og bagefter, når jeg kender kønnet, så må jeg gå i Creme de la creme a la Edgar , og så må jeg give mig selv lov til at købe EN lillebitte dyr dyr ting. Yes! Og måske sådan en småblomstret ammepude også… stoffer har lovet at deltage i forbrugsfesten denne gang, fordi nu er han jo ikke længere på SU, som sidst. Hvor jeg havde fuldtidsarbejde og var den der tjente pengene. Nu er det jo omvendt.

Vi var til fest sidste fredag, og det var ret sjovt. Eller, altså, bortset fra at jeg var parat til min skønhedssøvn allerede kl 21, og derfor sneg mig bort og lagde mig på værtindens seng og sov… og blev vækket nogle timer senere ved, at alle var fulde og nogen var oppe og toppes. En eller anden idiot kunne ikke forstå, at en pige ikke fandt det morsomt, at han blev ved med at tage på hendes bryster. Så ville hun slå ham. Men i stedet væltede hendes mand ham ned i et sofabord. Så stod jeg op. Og dansede lidt. Ret kort tid efter ringede nogen efter en taxa til idioten. Men så var min søster pludselig væk, og også en unavngiven mand fra selskabet… og så sendte jeg stoffer ud i regnen for at lede efter dem, og han kom tilbage og råbte “my eyes, my eyes – the burning, the burning!” fordi han havde set meget mere, end han havde brug for. Så en anden gang går jeg selv ud og leder efter hende.

Lørdag havde underboen 60 års fødselsdag og åbent hus. Med en hel masse englændere og noget amerikansk mad, der smagte helt sært efter danske smagsløg. Men det var rigtig hyggeligt. Søndag var vi sammen med rytmikfraktionen. Det var perfekt som altid.

I aften skal vi spise hos min søster og hun laver sin egen sushi. Dét er da spændende!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

10 Responses to Bla bla blaaaa

  1. Marie skriver:

    Nøj, hvor jeg glæder mig til onsdag (hvis altså du lover at fortælle mig kønnet). SÅ skal der snakkes navne, Julie.

  2. carina skriver:

    arj nu bliver jeg nysgerrig; hvem er det????

  3. julie skriver:

    Det er da miss barbados, Carina. Og selvfølgelig skal vi have kønnet at vide – ellers bliver det også så svært for folk at sende gaver!! Og tænk lige på januar udsalget!!!

  4. Katrine skriver:

    KØB den Edgar-ammepude. Det er om muligt det bedste babykøb, jeg nogensinde har gjort. Den er dyr, men go! Alle andre ammepuder er dumme.

  5. tine skriver:

    Den der biks må vi lige få et link til el.lign.
    Rigtigt sød det babytøj. Og hvor bliver det spændende at få af vide hvad kønnet er.

  6. carina skriver:

    nårh…er hun ikke meget længere end dig? Det er ikke til at følge med i. Folk skriver de er gravide og vups to uger senere har de termin. Dengang JEG var gravid var det en lang ørkenvandring, men næh nej de unge nu til dags de har det for let 😉

  7. julie skriver:

    Jeg tror faktisk jeg er lidt længere henne end hende. Jeg er 21+2 i dag.
    Link til Creme de la creme a la Edgar er her: http://www.cremedelacremealaedgar.dk/ De har desværre ikke netbutik, hvilket jeg personligt mener er en stor fejl fra deres side, men min bankrådgiver synes det er det fornuftigste af dem.

  8. Katvig har også lavet en ny fin Midiapple serie ( http://shop.curiosa.dk/group.asp?group=248&sub=106 ) i bl.a. sort/hvid og brun/hvid hvis du skal købe mere kønsneutralt tøj inden onsdag 🙂 Tror også lige selv jeg bliver nødt til at købe et stykke…
    Og god tur i Creme da la Creme. Hvad de ikke har af lækkerier! Nøjs manner. Gad godt købe deres lille strikkede negerdukke (negerdukke, må man sige det?) i kurv. Eller en lille strikhue til vinter. Jeg fik ikke købt noget sidst jeg var der, selvom der var så mange fine ting. Måske stod jeg der i butikken og blev nærig. Det tror jeg faktisk var det der skete 🙂

  9. Karen skriver:

    Plastisock har også en del kønsneutralt tøj og udstyr men selvfølgelig også en masse PIGETØJ: http://www.filabel.dk/Products/productlist.aspx?ManufacturerID=46

  10. Simon højrup skriver:

    Kære du..
    ^Jeg syntes at du taget et godt initiativ til det hele. Jeg elsker virkelig at læse din blog. Jeg tænker tit på dine smarte ord og din tendens til frække vendinger.
    Nu sidder du nok og tænker jeg gør grin med dig, men det kan du tro jeg ikke gøre.
    love Simon

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.