Blobler

Inde i min mave, er der blobler af glæde over, at jeg i dag endelig endelig skal til Jylland og se min bedsteste gamleste venindes baby. DET har jeg glædet mig til. I årevis faktisk, også længe for M selv vidste, at hun gerne ville have sådan en.

I Agnes´ verden er der blobler af glæde allevegne. Udenpå og inden i. Hun er, og har altid været, et af de gladeste mennesker jeg kender.

Jeg frygtede ellers lidt, at hun var ved at udvikle sig i en skidt retning, i det hun har udvist homofobiske tendenser på det seneste. Således er hendes yndlingsleg pt at råbe “UHHHH, kom, vi gemmer sig Mor – kommer BØSSE!”

Og så gemmer vi os under dynen, og hvisker “uhh, kommer farlig bøsse!” 

Folk med sprogøre har måske allerede gættet, at det heldigvis ikke er mænd der elsker andre mænd, som Agnes frygter. Nej, hun mener naturligvis spøgelser. 

Og blobler er bobler – se selv

[youtube=http://www.youtube.com/watch?v=iixSOzws4YU&hl=da_DK&fs=1&color1=0x402061&color2=0x9461ca]

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized og tagget , . Bogmærk permalinket.

11 Responses to Blobler

  1. Fab Annette skriver:

    Blobler – nåååårh meget sødt! Lyder som når Ophelia siger Blåblær… og dem kaster jeg så ikke op i luften, så hun kan smadre dem 😉

  2. Rina skriver:

    Hvor ER hun bare super skøn :- )

  3. M skriver:

    Glæder du dig mon så også til jeg skal ha’ nummer to – helt uden at jeg selv er klar over det? Glæder mig forrykt meget til at vise dig hvad – eller rettere hvem jeg har lavet her i første omgang:0)
    Dejlig Blobl-video med Agnes, men kan man ikke blive lidt nervøs over at istedet for at nyde det smukke syn af sæbebobler, der lader sig fragte afsted med vinden, så skal hun bare smadre og trampe på dem? H

  4. julie skriver:

    Det er jo ligesom konceptet… Og ja, jeg glæder mig lidt til du skal have nr. 2. Hvis du venter nogle år, kan det være jeg laver en 3´er?

  5. Kira skriver:

    Hvor er hun skøn. 🙂
    Og hvor er det egentlig dejligt at se, hvor lidt der skal til for at engagere børn nogle gange!

  6. julie skriver:

    Helt sikkert – de er faktisk meget nemme at underholde. Den store blæser boblerne og den lille smadrer dem. Sådan går der flere timer, hver aften…

  7. Anne Lotte skriver:

    Ha ha ha jeg skreg også af grin først gang min søn kom med en stofklud over hovedet og spurgte om vi ikke skulle lege bøsse-leg (!) Kunne simpelthen ikke dechifrere hvad fanden det var han mente…
    🙂

  8. Morfar skriver:

    synes alle har de skønneste unger, hvor er alle lorteungerne der larmer og skider?

  9. julie skriver:

    Jeg troede, de var på besøg hos dig, Morfar?

  10. Morfar skriver:

    Haha altid :o) Det er kun mine venner der får sådan nogle.

  11. Frk. Evigglad skriver:

    Haha.. jaja de kunne jo ligeså godt have heddet blobler.. jeg siger fx. også jeg er rundforvirret vs rundtosset! hmm..! men hvor er hun altså bare for kær hende Agnes 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.