Bøger

Jeg kan ikke huske, om jeg fik anbefalet den der Rum af Emma Donoghue? Nå, men den skal du læse, den er meget meget spændende. Den handler om en dreng på 5 år, som bor i et rum på 11 m2 sammen med sin mor. Hans verden er lille, men den er tryg og han har det sådan set fint. Hans mor har det mindre fint, for hun er offer for en kidnapning og har boet i det rum siden hun var 19 år. Drengen er resultatet af kidnapperens voldtægter. Det gode ved den her bog, som jo umiddelbart lyder forfærdelig, er den er meget positiv. Drengens livssyn er det der bærer os igennem. Han er lille og naiv og forstår egentlig ikke, hvad han er midt i. Og hans mor er en rigtig god mor der har skabt en beskyttende boble rundt om ham. Det er heller ikke nogen hemmelighed, at halvdelen af bogen handler om, at de flygter og hvordan det er at komme ud i livet efter et helt liv i et rum. Så på den måde VED man jo, at det ender bedre end det startede. Det er en intens og rørende historie, som jeg slugte på et par dage. Fra første side havde jeg det sådan, at jeg bare VILLE vide mere om, hvad der skete for den dreng og hans mor.

Hvis man står og skal til New York, og ikke allerede har læst den, så kan man også læse en der hedder Bergdorf Blondiner, af Plum Sykes. Det er ikke en ny bog, men jeg har ikke fået den læst før nu. Første gang jeg prøvede at læse den, synes jeg den var for fjollet – jeg var nok kørt lidt træt i chick lit. Men denne gang trængte jeg måske til noget fjol, who knows, i hvert fald synes jeg pludselig at den var sjov og god let underholdning. Den handler om nogle ret overfladiske blondiner der bor på Manhattan og har kærlighedsproblemer. Universelt tema.

Sidst men ikke mindst, skal du læse Blomsternes hemmelige sprog, af Vanessa Diffenbaugh. Den handler om en ung kvinde, som er opvokset i forskellige plejefamilier og på hjem for unge piger. Langsomt folder historien sig ud, og vi finder ud af mere og mere om hendes sørgelige fortid. Samtidig med det, følger vi hende i hendes bestræbelser på at finde ud af leve livet. Hun er fyldt 18, er sluppet ud af pigehjemmet og skal klare sig selv. Det er ikke let når man ikke stoler på nogen, men hun er heldig og møder de rigtige mennesker. Hun får job i en blomsterbutik, fordi hun ved en masse om blomsternes hemmelige sprog. I ved, det der fra gamle dage, hvor man ikke kunne sige tingene lige ud, men altid kunne forære en ung dame en blomst, som så sagde mere en tusind ord. Ja, hvad ved jeg, jeg er syg jo, men det virker smart. Vores heltinde møder også en mystisk mand fra sin fortid og så siger jeg ikke et ord mere, andet end LÆs den. Den er god.

Og lur mig, om det ikke bliver den næste roman der skal filmatiseres. Kan I huske hvor vilde vi var med Samme dag, næste år? Og med Niceville? Nu kan vi snart se dem i biografen!

Jeg ved ikke rigtig med Anne Hathaway i den der rolle som Emma… hun burde være lidt mere tyk. Normal. Jeg er lidt træt af den der kliche med, at det er nok at give hende en kikset brille på, og så vupti bliver hun smuk når hun tager den af… Men okay, hun kan også være rigtig god. Vi må se.

The Help/Niceville synes jeg til gengæld virker perfekt! Måske lidt mindre uhyggelig end bogen – i bogen havde jeg hele tiden fornemmelsen af, at om lidt ville det hele ramle om dem og alle de sorte damer ville blive skudt eller noget. Filmen – eller i hvert fald traileren – virker mere ufarlig. Men jeg glæder mig meget til at se den.