Vi har holdt børnefødselsdag. Der var ikke gået mere end ca. 4 min. efter det første barn var ankommet, før jeg på en måde fortrød.
Vi havde kun inviteret fire af de små djævle, og Kristoffer påtog sig frivilligt de fleste festlege, og alligevel var jeg flere gange på vej ud på trappen, bare for at finde et sted at spise min muffin i fred. Jeg er bare ikke til det med børn. De larmer og sviner og hører ikke altid efter. Så hvis de ikke er mine, bliver jeg ret hurtigt træt af dem.
Aj nogle af dem er rigtig søde. Bare ikke så mange ad gangen.
Der var muffins og mislykkede boller. Ved ikke hvad der skete for dem. De plejer at blive guddommelige, men i dag hævede de ikke og mere kanonkugle agtige.
På tirsdag er den rigtige fødselsdag. Fire år. F i r e år! Kan I tro det?? Å R!
Kender rummelen. Det er mega-træls når hele klassen på 25 skrigende unger møder op og ikke gider spise maden og kun slikker glasuren af kagen. Og selv når det hele går op i en højere enhed (kræver at kun halvdelen af klassen er til stede – i mit tilfælde drengene – samt at jeg leger Pokémon med dem i 3 timer i træk) – er jeg mere end klar til at falde besvimet om når vi endelig har fået dem sparket ud igen.
Jeg gør det KUN fordi det er så vigtigt for ungerne. Lidt det samme som når der er Lucia i SFO’en…
Til gengæld er der ingen stress når de selv finder nogen at tage med hjem. Det sker oftere og oftere at der er fuldt af drenge i flere aldersgrupper i mit hjem. De små spiller playstation eller leger Lego Ninjago, de store sidder oppe på repos’en og spiller gyserspil mens de skriger som piger. Det er hyggeligt, og man kan gøre dem lykkelige med en skål popcorn.
Tænk, jeg savner faktisk børnefødselsdagene.
Sådan 15 børn i højeste gear.
De to ældste har fødseldag i efteråret, så dér lavede vi udspring i hvedestak i laden.
Sådan 2-3 meters spring fra “vippe” og så glide ned ad stakken lidt i stil med Onkel Joachim i pengetanken og pølser over selvlavet bål med selvplukket klatrefrugt i æblehaven.
Det kunne køre dem trætte, og jeg nød mødrenes rædselsskrig, når en kulsort datter med totalhærget fødselsdagsdress løb dem jublende i møde ved afhentning.
Så kunne de voksne lære, at deres børn ikke var påklædningsdukker men små mennesker med trang til udfordringer 🙂
Det lyder fantastisk! Men din lade er garanteret også større end min lejlighed 🙂