Buuhuuu

Intet job i dag – dagen. Har slet ikke hørt fra det andet sted, hvilket jo nok betyder, at de er nogle kujoner, som kun ville ringe hvis jeg fik det. Og derfor får jeg jo nok et afslag i et standard-formuleret brev på mandag.

Og okay, så lad os da tage den. Her kommer det: BUUUUUUUUUUHHUUUUUU

Jeg får bare aldrig noget rigtigt job, jeg kommer bare aldrig til at have medindflydelse og medansvar, jeg kommer aldrig til at vise, alt hvad jeg duer til, jeg kommer aldrig til at tjene normale penge, eller bestemme noget, eller betyde noget. Jeg kommer aldrig til at tjene nok til at flytte ned fra 4. sal, jeg får aldrig købt en vaskemaskine, eller hus at have den i. Eller en have med drivhus og jordbær. Jeg kommer til at leve det her SU-agtige liv resten af mine dage, og bliver den ældste kvinde nogensinde uden vaskesøjle. wah wah wah. Og hvor er stodderen når man endelig har brug for lidt moralsk opbakning? Jamen han er da til fredagsbar på sin skole. De skriver jo SPECIALE, Julie, og det overtrumfer da virkelig alt. Han sagde han ville være hjemme inden barnet skulle i seng, men det er så sket for en times tid siden nu. Og nu har han lige ringet og begyndte detaljeret og gentagende at forklare en sjov bemærkning han havde hørt bartenderen sige, og så ved jeg godt hvad klokken er slået – så er han fuld 🙂 Jeg gider ikke rigtig være sur over det, men jeg må nok indrømme, at jeg måske er en smule skuffet. Var situationen den omvendte, så havde jeg pt siddet og nusset ham i håret og serveret is fra bøtten, mens jeg fortalte ham, at alle andre bare var åndssvage og han er jo praktisk talt er Gud. Hrmpf. Mænd er meget forkælede ind i mellem. Jeg vil fandme også nurses!

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Responses to Buuhuuu

  1. Morfar skriver:

    nårrhh… der der tryk dig op ad min brede skulder og åbn en bøtte med is mere, du har fortjent det! Selv følgelig får du job, vaskesølje jordbær og en rigitg mand en gang. Så så tør dine øjne og tag en kiks :).

  2. tine skriver:

    hvad søren , er din morfar begyndt at skrive Julie? *S* eller er det mon en rig beundrer??
    Ajj, synes faktisk også at Stoffer er lidt tarvelig. Men mænd tænker bare ikke så langt. De kan kun koncentere sig om det de nu er i. Og nu var det desværre fredagsbaren du er oppe imod. Men gud hvor jeg hader det. Har prøvet det 1000 gange, det der med manden lover højt og helligt at kommme hjem tidligt. Og så vågner man klokken LORT fordi han endelig kommer hjem og står og pisser ned i clock-radioen…hrmmfff mænd, can´t live with them and can´t life withou them:-))
    Og fuck de job, der kommer nok noget bedre, som bare lige passer ind i dit liv.
    God weekend 🙂

  3. Dorthe skriver:

    Den der kan jeg stikke – jeg boede en gang sammen med en – faktisk – meget sød fyr. En fredag eftermiddag ringer min bror til mig, og fortæller at han har fået kræft igen – jeg går HELT kold, og sidder ude i vores have og bare stirre ud i luften mens jeg tuder lydløst. Hjem kommer samleveren, og siger, at han lige skal hente noget, og vil smutte igen en halv time, men spørger også om der er noget galt (??!!?). Jeg svarer ja, men siger også, at jeg foretrækker at fortælle ham det, når han ikke har travlt, for det er ikke bare sådan lige noget man klarer på et par minutter. “Okay” siger manden og går tilbage til sit arbejde, og drikker fyraftensøl – i 3½ time! SÅ kom han også hjem og ville gerne vide, hvorfor jeg dog var så ked af det.
    Det er mænd i en nøddeskal Julie!
    Tilbage til dig – min første tanke var “HURRA, så kan Julie få min “jeg duer ikke til noget” plads og jeg kan rykke op til næste trin” – men det er alligevel for ondt. For den plads der nederst på stigen er bare IKKE sjov at sidde på. Så vil du venligst skynde dig væk fra den! Du VED at du er alt det værd der skal til for at få det perfekte job, og det kommer liiige om lidt – det er jeg slet ikke i tvivl om. Ellers vinder jeg sku 10 mill. i Lotto og bygger et specielt børnebiliotek for små velopdragne frække, søde og dejlige unger, med hjemmegående mødre der altid er med på en cafetur, og så ansætter vi dig der – til fuld løn 24 timer om ugen. Aftale??
    Knus

  4. Dorthe skriver:

    Ku måske starte med at ansætte dig til at lære mig at stave til bibliotek??

  5. Karin skriver:

    Kære Julie.
    De ved ikke, hvad de går glip af! Møg uretfærdigt! Selvfølgelig skulle du have haft det job. Den eneste grund må være, at der er et endnu bedre, der ligger og venter – tættere på, bedre løn. Du ved det bare ikke endnu. Men det er der – lige om hjørnet…
    KH
    Karin

  6. Henriette skriver:

    Jeg må give Karin ret, det job du skal have er ikke ledigt endnu, men det kommer. Og bliver rigtig fedt!
    Men jeg kan sgu godt forstå at du er negativ. Kæmpe is-ad-libitum-krammer-med chokoladesovs-og-guf
    Henriette

  7. Farmer skriver:

    Jo, du får job og du får indflydelse.
    Når man har sovet bag traktorsædet, har man drømt de store drømme og så er man ikke sådan at rive faconen af. (Det her forstår de andre ikke, men tak for din kommentar. Den blev jeg så tudelykkelig for. Der, netop der, har alle mine 3 drenge jo også sovet. Tro mig: Din morfar har nydt det mindst lige så meget som du.)

  8. Sanne skriver:

    Hvis du var bibliotekar på mit bibliotek så ville jeg for det første have et bibliotek og så ville jeg også komme der!! Ja nemlig ja og det lover jeg – kan du søge noget her ude og så fortælle mig hvor jeg skal gå hen? Har fået et brev fra dem om en gave til drengen da han fyldte to, men den skulle hentes inden 14 dage og de skrev ikke hvor de var henne – synes det er lidt snobbet bare at antage at jeg da nok ved hvor DE er bare fordi de nu har MIN adresse! Så ja, ganske ærligt, min søn har set et bibliotek én gang og det var i Ringsted…. vi vil også have sjove ikke tørre damer hos os – hvor det så end er
    Jeg har en vaskesøjle stående i kælderen – den er ikke sat til – den står bare og står i plastik og alting fordi den der håndværker har så travlt i alle andres hjem at jeg ikke kan få min nye vaskesøjle sat til, det er da slemt ikke også???
    Knus og op med humøret og så fortæl lige den mand at man altså skal være sød ved piger der A) har PMS også selvom de virkelig ikke lægger op til det B) har fået afslag på et job de gerne ville have, også selvom nogen man kender drikker øl samme dag C) bare trænger til det fordi sådan er det!

  9. Maya skriver:

    Kære Sanne,
    Vanløse bibliotek ligger i det nye kulturhus ved metroen. Lige i mellem kop&kande og BR. Det er ret nemt at finde.
    Maya.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.