Nå, men i går var jeg bare så vred. Ikke fordi noget særligt, bare fordi. Jeg fandt ud af at det faktisk VAR fuldmåne, OG jeg er måske også pms, i hvert fald følte jeg bare et ubeskriveligt raseri inden i, som ikke var rettet mod nogen eller noget bestemt, men som naturligvis/desværre gik mest ud over de mennesker jeg bor sammen med. De kan altså også være pisse irriterende, når man bare gerne vil være i fred. De glemmer alting, de vil hele tiden røre ved mig og have mad og spørge om ting. Så det skal ikke lyde som om, de er fuldstændig uskyldige ofre. Det er de ikke.
Det hjalp en lille smule, at jeg var ved frisør og blev klippet og det blev pænt. Det ligger ellers ikke i kortene, for jeg er helt klart inde i en eksistentiel krise mht mit hår. Det er blevet noget symbolsk. Mit hår er blevet gammelt. Og i går fandt klippedamen et par helt hvide hår. Helt hvide! Plus hun anbefalede mig at tage en d vitamin kur, fordi jeg er ved at blive tyndhåret. Alletiders.
