– og nej, det er ikke endnu et indlæg om mit arbejde eller om faglige møder eller om pms.
Det er om en af mine yndlingsbøger. De Gale, af Kim Fupz Aakeson. Den er oprindeligt fra 1992, hvor den vandt en nordisk ungdomsromankonkurrence, og har således 20 års jubilæum i år. I den anledning, bliver den genudgivet som graphic novel her d. 22.3.12., og jeg har været så heldig at modtage et eksemplar fra forlaget.
Vi kan altså antage, at jeg var omkring 15, da jeg læste den. Måske lidt ældre. Og den gjorde et meget stort indtryk på mig. Jeg har ikke læst den siden, så det var skægt at få den opfrisket på den hurtige måde – det tager jo ikke lang tid at læse sådan en graphic novel. Og jeg kunne sagtens huske handlingen. Stemingen. Hvor uhyggeligt det var, at tænke tanken om, at den slags kunne ske. Jeg har jo altid været en sucker for apokalypser.
Kort fortalt, handler De Gale om to teenagedrenge der går på kostskole i Jylland. Pludselig begynder deres lærere at ændre sig – alle over 25 år er tilsyneladende ramt af en sær virus, der gør at de glemmer alting. De glemmer hvem de er, hvordan man spiser, kører bil osv. og det siger sig selv, at det er pænt farligt. Landet sejler og drengene beslutter at stikke af fra skolen og prøve at nå hjem til Helsingør, for at se om deres familier er gået fri af sygdommen. Og for at finde Steff´s lillesøster, der muligvis er helt alene med de gale forældre.
Herfra udvikler det sig til lidt af en road movie, en dannelsesrejse, hvor Steff og Topper kæmper sig frem. De møder den jævnaldrende pige Popsy og sammen oplever de tre unge et Danmark der er gået helt i opløsning. Det er en spændende og medrivende handling, ikke uden humor, trods det dystre tema.
Jeg kan altså varmt anbefale at man læser bogen, hvis man har lyst til den lange fortælling. Men ellers er den her nye graphic novel også en rigtig fin historie i sig selv. Flot tegnet og fint genfortalt – det må være svært at få alt det vigtige med, når man har så lidt plads til dialog og tekst.
Her er en video hvor forfatteren, tegneren og genfortælleren udtaler sig om værket. Den er sjov, lidt lang, og her vil jeg da gerne benytte lejligheden til at anbefale forlaget, at næste gang man laver sådan en video, skal man måske sætte mikrofon på dem der udtaler sig. Og vælge en kameramand der ikke griner og hoster så højt, og som husker at slukke sin mobil. Der er for mange steder, hvor man ikke kan høre præcis hvad de siger, og det er ærgerligt, for alt det man kan høre er vældig interessant.
Hvis man har lyst, er der på udgivelsesdagen kl. 16 et arrangement på Helsingør bibliotek, Kulturværftet, ja, man kan vel kalde det en udgivelsesreception? Med udstilling af original tegninger fra værket – læs mere HER.
Og sidst, men ikke mindst, har jeg været så heldig at få lov til at udlodde et ekstra eksemplar af bogen! Det eneste du skal gøre for at være med i lodtrækningen, er at skrive en kommentar til dette indlæg. Hvis du har lyst, må den gerne handle om det mest gale du nogensinde har oplevet, for jeg synes da nok mange af jer plejer at ligge inde med nogle besynderlige anekdoter! Ellers skriver du bare noget andet. Du har indtil engang i næste uge.
Jeg har “De Gale” stående på min reol, men har aldrig læst den. Det må jeg vist hellere…
Julie! Læser jo altid dine boganmeldelser – og mens jeg læser denne, opdager jeg, at jeg rent faktisk kan HUSKE at have læst den bog i folkeskolen.. Nu tror jeg skisme jeg vil læse den igen – efter Livlægens Besøg ;O)
Tak for input!
Mig mig mig….ej, jeg vil fandme dø for at få den. Det er den fedeste bog og jeg elsker graphic novels. Julie, jeg MÅ vinde den her. Ellers skal jeg ud og købe den. For eje den må jeg. Så tag mig. Også selv om du må snyde. Og nu ved vi jo begge godt, at jeg ikke kan vinde, for så vil alle tro, at du virkelig snød, men så skrev skrev jeg det jeg lige skrev, og så troede folk ikke alligevel, at du snød. Så bare tag mig uanset hvad. Ikk’? PLEEEEEAAASE!!!
(Sounds desperate? Jeg pakker. Du ved hvordan det er. Man bliver lidt hyper. Sorry!)
Uh, den vil jeg gerne vinde!
Nåmmen jeg vil også gerne være med. Selvom graphic novels egentlig ikke er mig. Vil hellere have en “rigtig” bog. Måske jeg skulle få den læst, så? Du udlodder ikke også lige et eksemplar af originalen? 😀
Hmm.. måske vi skulle sige at mit lod er et ekstra lod til AB? Hun virker lidt desperat
Det lyder vaeldig spaendende… Kunne godt taenke mig at laese bogen!
Uh! Uh! Uh! Me! Me! Me! Kan ikke komme i tanker om det mest gale jeg nogensinde har oplevet – mister lidt min hukommelse når det kommer til sådanne spørgsmål.
Ai, så ville det være første gang jeg bidrog til hjemmets samling af Graphic novels, det ville være lidt smart, eftersom jeg læser dem alligevel…
Jeg ligger inde med en teenager, lyder som noget for hende. Så jeg ligger billet ind til trækningen 🙂
Inspireret af Konen…. Jeg vil udelukkende være med i konkurrencen for at forære mit lod til AB – hendes første sætning skræmte mig vildt… 🙁 og nu ved jeg jo ikke lige om hun er sådan en “ulven-kommer” type, men jeg tør ikke løbe risicoen… såhhh jeg kan ikke være din nummer-pige denne gang Julie – jeg er uvildig!
Hmmm en “gal” historie????, udover at jeg idag formåede at køre 20 km. ind for at hente min datter, hverefter jeg finder ud af at hun selv har taget toget, jeg kører efter toget – med hende lærer der er kommet for sent til toget, vi havner 20 km senere i min hjemby, hvor jeg finder ud af at vi ikke nåede toget så lærer er strandet i jysk udørk (det tog hun relativt pænt), og min datter er væk. finder min datter gående hjemad….. hun brokker sig over gåturen og jeg brokker mig over at hun tog toget istedet for at vente…. er nu helt udkørt og trænger til en bog 🙂
Engang i en lille landsby hentede jeg i ren og skær ungdommelig fryd en god ven ved bussen. Det er der jo ikke noget galt i, faktisk er det ganske normalt, men jeg var sammen med tre andre “gale”, og vi var udstyret med svømmefødder, snorkel, plysdyrssutsko og globus. Således ekviperede udførte vi en lille dans, da bussen endelig ankom. Det var så galt at buschaufføren helt glemte at køre videre, da vores ven var steget ud og først satte i gear, da vi stoppede for at falde vores ven om halsen og hale ham med hjem. De snakker stadig om det i den lille landsby der ude på landet.
Hvad værre var, at hen under aften begyndte der at vokse skinketern frem under læben på vor gode ven, pingviner væltende ind ad døren, og der blev opsat alkohuller i vejene. Se det var så galt, at jeg hele den næste uge havde frygteligt ondt i min mave af bar spaß.
Åh ja, those were the days!
Det var det! Vi var unge, smukke, gale og vidste, at livet ville bringes os latter og hvis ikke, så sørgede vi selv for det 🙂
Hvem vandt? Hva’? Hva’, hva’ hva’?
Det har vi glemt AB! Finder på noget i aften eller i morgen!
JA, Gør det! Jeg er jo ved at blive GAL af spænding her. Husk at jeg har flere lodder, fordi nogen blev bange for mig, ikk’? Jeg er den eneste rigtige gale person i denne lodtrækning…muahahahahahaha….
Pingback: Hvem skal vinde De Gale? | Om livet i al almindelighed