Nå, men er der nogen, der har en brun papirspose, som jeg lige kan trække vejret i?
Jeg kan ikke huske noget som helst. Nada. Intet. Blev nulstillet i går (billedligt talt, men egentlig også ret meget i virkeligheden…) og fik et nyt password, så jeg er PÅ nu. Og i fuld gang med at gennemse og slette de 920 mails der lå i min indbakke. Er faktisk utroligt overrasket over, at det ikke er flere? Men jeg kan intet huske. Hvordan søger man? Hvordan låner man ud? Hvordan tager man imod 1,50 kr. for en kopi? Hvor står krimierne og hvad er det her for nogle nye reoler?? Hvem er alle de mennesker og hvorfor hedder så mange af mine kolleger Lisbeth?
Selv kaffetiden glemte jeg, i dag, så jeg er allerede en pause bagud og må stresse for at nå den.
Agnes har grædt lidt ved aflevering i går og i dag, men det er nok fordi det er hendes far der afleverer. Altså som i, det er noget nyt og anderledes. Og ikke som i, det er noget værre end når det er mig. Hun vågner også en million gange om natten, vil amme hele tiden, er snottet og hæs OG er ved at få en kindtand. Man kan mærke takkerne. Hun vil heller ikke rigtig spise noget, og som jeg hører det når jeg får det genfortalt, så spiser hun kun brød i vuggestuen. Det er ikke holdbart. Hvor lagde jeg nu den Flugtplan?
I går gik jeg i seng kl. 19, sammen med hende faktisk, men det føles ikke som om jeg har sovet særlig meget alligevel. Bortset fra, at jeg kan huske en masse syrede drømme, om en strand, et sommerhus, en bil der kører væk med en baby, nogle banditter og en fremmed dame. Så jeg må jo have sovet lidt.
Fedt, nu har jeg lige hældt vand ud over mit skrivebord – og i samme sekund træder helt ny kollega, hvis navn jeg ikke kan huske, ind med fyldte skildpadder og byder mig en. Så navn eller ej, hun er min nye yndlingskollega (undtagen dig, Trine, selvfølgelig!)
Nå. Må hente papir og tørre vand op. Går en tur i udlånet. Orker ikke at læse og slette flere mails.
Det lyder mægtig spændende.
Tænk over, hvor fedt der er at lære nyt. Om 1 md. er det ren rutine, trædemøllen er i gang, og næste stop er pensionen om 39 år.
aaaaaaaaarrrrrrrrrgggghhhhhhhhhhhhhh shut up shut up shut up (holder hænderne for ørerne og virrer hysterisk med hovedet). Jeg skal have en til.
🙂
– faktisk sagde en af mine kolleger i dag “nå, hej med dig. velkommen tilbage i hamstermøllen”. Meget rammende.
Panikangst.
Over halvdelen af mine kolleger har været samme sted i 25-35 år.
*Bling* – det var det liv.
Sådan er det jo også i min branche. Hvis man er så heldig at rent faktisk have et job, så beholder man det. De har allesammen 20-25-30 års jubilæum. Jeg skal have MINDST et barn til.
Måske hedder hun Lisbeth?
– der er en ret høj statistisk sandsynlighed for det…
lige om lidt nyder du det i fulde drag igen. Det er jeg helt sikker på, og gad vide, hvor henne i verden du er? Tænk hvis det er dig jeg lååner alt for mange bøger hos og driver til vanvid med mit citat-søgningsflip??? KH
Jamen så må du lære sikringsskabet at kende;-)