Synes jeg. Det første sted, Holte, synes jeg ikke rigtig jeg slog igennem, men de var altså også lidt tavse og … ja, bibliotekar-kedelige… men virkede søde. Det andet sted, Farum, fik jeg sagt meget mere af det jeg egentlig ville og var også meget mere afslappet. Var helt klart øvet efter generalprøven om formiddagen 🙂
Jeg håber altså på det i Farum, for de grinede mere og jeg følte mig bedre tilpas på en sær udefinerbar måde. Jeg passede bedre ind. Og så er det kun 32 timer. Og så har de mange flere "problembørn" og indvandrere, hvilket jeg faktisk godt kan lide, og har savnet lidt i Hellerup, fordi det giver nogle andre udfordringer og nogle flere muligheder for virkelig at gøre en forskel for nogen. Plus der var mange spændende tiltag, som jeg godt kunne tænke mig at være med i – børnehavebiblioteker, undervisning af lærere i informationssøgning, indvandrer-pige-klub. Og så er det jo et fast job, hvor det andet er tidsbegrænset til 2 år. Selv om det egentlig også vil være i orden, for vi vil jo stadig gerne flytte sydpå.
Begge parter ringer i morgen. Og ja, jeg er spændt.
Og på vej hjem i toget, fra begge steder, kom jeg naturligvis i tanke om 1000 ting jeg ikke havde fået sagt og gerne ville have udtrykt. Men heldigvis ingen spørgsmål jeg ikke fik stillet.
Og hvor er sådan en samtale også en mærkelig situation. SÅ mange oplagte spørgsmål… Når de f.eks. spørger, hvordan mine kolleger ville beskrive mig, er der så nogen overhovedet, som ville svare noget negativt??? "Joh, øh, mine kolleger synes jeg er en doven hund, og nærig, og så synes de jeg lugter. Og de er trætte af at jeg stjæler fra kagekassen…" Og det der med, hvilke dårlige sider man har… ja, jeg er elendig til matematik, jeg hader at vaske op og gøre rent og jeg bruger alt for mange penge på tasker og sko. Men det er jo næppe noget der får indflydelse på mit virke som børnebibliotekar. Tror de helt ærligt, at nogen ville bryde sammen og indrømme, at "ja, jeg hader jo at hjælpe folk, jeg kan slet ikke finde ud af at snakke med fremmede og jeg er ikke i stand til at tænke en selvstændig tanke… men ellers er jeg bare en drøngod kollega! Pick me! Pick me!"
Nå, men i det mindste får jeg vel sovet i nat uden at drømme om krokodiller. Jeg har gjort mit bedste og det er ude af mine hænder nu. Får jeg ikke et af dem, må det være fordi der er noget andet og bedre på vej til mig. Evt. noget i Vordingborg.
Jep.. Jeg har ligget på lur den sidste time 🙂
Sådanne spørgsmål – jeg fik dem ikke til min samtalE – er nærmest ude i hampen. Jeg ved forstår dem heller ikke rigtig. Men dejligt at det gik godt. Selvom du er så horribelt meget oven på, håber jeg alligevel du får det job i Farum. Det ville da give dig en vis portion tryghed.
Kirsten
Kære Julie
Vi krydser fingre, tæer og altmuligt andet – ja de der spørgsmål, de er godt nok langt ude, hvad forventer de lige man skal svare? De er nok skabt af en eller anden pisse dyr konsulent en gang i tidernes morgen og efter hånden som flere og flere får dem, tror man lige som at de er virkelig vigtige.
knus
Kristina
Jeg venter spændt!!!! Krydser fingre…