Eclectisk koncert!

Det var en helt fantastisk koncert i lørdags. Virkelig dejlig, og lige hvad jeg trængte til. God lyd, god musik, vi stod også godt – så alt det tekniske var i orden. Og musikken var som jeg forventede. Livlig. Dansabel. Jeg dansede bare, ja jeg gjorde.

Det skøre var, at alle jeg fulgtes med ville hjem. Alle er gravide eller har babyer eller, du ved. Og jeg er ikke gravid og har ingen babyer. Mine børn sover til halv ni! Så for første gang i 10 år oplevede jeg at være den sagde åååhkay, så tager vi hjem. SUK. Fordi jeg ikke gad blive alene. Men det var bare en underlig følelse, at være på den anden side af “det der”.

Og det stopper ikke. Nu har jeg f.eks. fødselsdag på lørdag jo, og jeg har tænkt og tænkt over, hvad jeg skal lave. Jeg har inviteret folk og afinviteret dem igen og lagt planer og planlagt om, og folk må tro jeg er skingrende vanvittig. Men jeg kan ikke overskue at planlægge noget med gæster, for alle mine venner har babyer. ALLE. Og så skal vi være indenfor hvis det ikke er særlig godt vejr, og helt ærligt, så er det virkelig sjældent rigtig godt vejr sankt hans aften. Synes altid der er noget med torden og blæst. Ikke min skyld. Sværger. Kender mindst fire andre der har fødselsdag samme dag. Nå, men så skal vi være indenfor med alle deres babyer, og så kan vi ikke samtale for babyer fylder virkelig meget, og du ved, jeg bebrejder ingen! Jeg har selv været der! Jeg forstår og anerkender. Men jeg orker det bare ikke rigtig lige nu. Babyer, ingen samtale, alle vil tidligt hjem og ingen kan kværne mojitos. Jeg er ikke det sted lige nu.

Så nu bliver vi bare mig og Kristoffer. Og børnene. Og så kan det være vi spiser på den lokale sushi-kina, for dér kan jeg spise gratis på min fødselsdag! Og så tager vi nok i parken og ser bål og møder alle de andre vi kender i kvarteret. Og så tager vi hjem og kværner mojitos selv. Eller måske finder vi en spontan nabotype der vil med. Hvem ved? Verden står helt pivåben, når man ikke har babyer. Jeg siger det bare.