En af de dér dage…

Men i det mindste er hun da glad i dag. Hun piver ikke hele tiden – i skrivende stund ligger hun og ruller sig rundt i et fuldstændig smuldret og findelt stykke grovtoast… nogen skal vist have fat i støvsugeren senere… Hun leger for sig selv og hygger sig. Det gad hun absolut ikke i går! Da ville hun sidde på mig hele tiden. Heldigvis kom min søster forbi mellem 16 og 17, så jeg fik lidt timeout. Og dér var Klara naturligvis bare glad, rolig og sød…

Vi legede "hvor stor er Klara?" – men opdagede ret hurtigt at det mest er tonefaldet og det spørgende hun reagerer på – og så bliver hun så glad, fordi vi jubler sådan når hun løfter armene. Men man kan spørge hende om hvad som helst – "hvor fucked up er Klara?" – sååååå fucked up 🙂 Det synes min søster var hylemorsomt og så griner vi allesammen og klara klapper og hopper op og ned på blemåsen 🙂
Nu har hun så skildt printeren ad og bruger papir-indføringsdelen som tromme… Hun er virkelig overalt efterhånden. Hun opdagede også PS2'en i går og vil gerne hen til den hele tiden nu. Alt med knapper og ledninger – hvad ER det, som er så fedt ved det??
Hun arbejder også ihærdigt på at regne ud, hvordan man åbner lågen på pc'en så man kan komme ind til den sjove store knap derinde… så kunne man måske slukke for pc'en og få sin dumme mor til kun at lege med en, hele dagen 🙂

Åhh, hvor der dog hjælper på det hele at solen skinner. Jeg kan ikke være træt og sur i det her vejr. Hun er også blevet så god til at sove ude på altanen, men voksien er snart for varm – der er jo sol på dele af altanen.
Det jeg elsker mest ved foråret er, når man står ude i sit køkken sidst på eftermiddagen og har vinduet på klem. Så kan man høre solsortene der synger på den der specielle måde, fra hustagene rundt omkring. Det er simpelthen det bedste jeg ved. På sådan en helt disney'sk måde, så slår det på nogen strenge inde i mïn krop, så det giver genlyd med en følelse af absolut lykke.
Så skidt med at jeg ikke længere kan stave, ikke har noget job, ikke kan føre normale samtaler, ikke har købt nyt tøj i mdr's vis, ikke ser Nyhederne længere og aldrig snakker om andet end mad og søvn og muligvis kom til at presse min hjerne ud sammen med moderkagen…
Det passer hvad de siger – de enfoldige ER lykkeligere 🙂
kh Julie