En anbefaling

Kan I huske der var den der give away med Katrines mand? Eller i hvert fald med et af hans talenter? Og Iben vandt, den heldige rad.

Nå, men jeg fik også en prøvetur, for ligesom at se hvad det var for noget.

Og hold da op. Jeg mener, jeg har været et skvat siden jeg gik i 4. kl. og har haft hovedpine og spændinger og hvad ved jeg. Jeg er heller ikke det mest fysisk aktive menneske i verdenshistorien, selv om jeg da har haft gode perioder ind i mellem. Der har ikke været nogen gode aktive perioder siden barn nr. 2 skulle jeg hilse at sige. Jeg vil ikke prioritere den tid til det. Eller de penge det vil koste. Nå, men nu var det jo heller ikke et indlæg om mine undskyldninger for ikke at dyrke motion.

Jeg er altså en stor anspændt småbarnsmor. Lad det være ved det. Indtil ham masSøren trykkede på mig. “ja, nu trykker jeg egentlig på forsiden af din rygrad” sagde han nok så kækt, med hænderne langt inde i min bolledejsmave. Imponerende at han overhovedet kunne finde den. Og “inden under alle spændingerne har du faktisk en god fleksibel rygrad” sagde han også. Tak. Eller noget.

Men bagefter – altså, jeg kan ikke sige det uden at lyde som en fanatisk hippie der anbefaler sin nye sekt, men … jeg er et helt nyt menneske.

Eller måske ikke et nyt, måske bare det oprindelige. Den rigtige. Jeg KAN rent faktisk mærke min krop meget mere end før. Jeg har aldrig, i mine mange år som skvat, oplevet en behandling der i den grad virkede. Ingen af de andre massører eller fysioterapeuter har opnået den her effekt.

Gjorde det ondt? Ja. Men ikke i samme grad som en fødsel f.eks. 12 timer med veer slår i mine øjne alt. Det gjorde ondt på den gode måde og jeg vil gøre det igen! Og det er ikke kun det fysiske. Det er også det psykiske der er løsnet op for. Jeg vil ikke gå i detaljer, men der er sket noget med mig og det er for det bedre. Ja, så er det sagt. Jeg ved godt, det lyder helt sært. Men prøv det selv og se.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

9 Responses to En anbefaling

  1. Jennie skriver:

    Yes yes. Og ved du hvis mand der har personlig stået for at redde min ryg? Jepper. Vores egen Suzys. Men har ingenlund råd til den slags pt! Suk.

  2. MasSøren skriver:

    @Jennie: han er helt fantastisk, men det er alle vore lærere på hver deres egen måde. Det var også ham der rettede min nakke lige efter jeg havde været med i et stort biluheld for 3-4 uger siden. Det skal jeg lige have skrevet en lille artikel om på et tidspunkt.

  3. Iben skriver:

    Ih altså. Nu har jeg jo ikke nået at bruge gevinsten endnu – travl småbarnsmor og den slags – men på mandag har jeg taget hele dagen fri, og skal nyde den der massage og slappe lidt af bagefter og alt. Nu glæder jeg mig jo endnu mere. Og bagefter må jeg jo afgive beretning om hvorvidt jeg er blevet en del af sekten:-)

  4. julie skriver:

    Der er, så vidt jeg ved, altid plads til en til i en sekt.

  5. Julie skriver:

    Hej Julie – da jeg læste dette indlæg tænkte jeg bare: den oplevelse MÅ jeg bare have også. Jamen, jeg kan bare mærke at det er lige det jeg trænger til – er på barsel med en nyfødt, og har også et par tvillinger – og føler mig til tider lidt mast. Og min krop og psyke kræver da lige præcis den oplevelse du beskriver der. Men tænkte, nå, jeg bliver jo så nok nødt til at finde min egen århusianske udgave af ham massøren-søren. Men hvad skuer mit øje – han har også klinik i Århus i Mejlgade!! Ville du sige at det var værd at beordre ægtemanden til at tage en feriedag, så man kan rive en dag ud af barselskalenderen og tage ned på et visit?
    Kh Julie

  6. julie skriver:

    Jeg synes svaret ligger lige for – tvillinger+nyfødt+klinik i århus=ja, din mand skal tage en fridag. Sig til ham, at det kan betale sig – tænk på alt det overskud du kommer hjem med.

  7. Jennie skriver:

    Jeg vil godt have lov at bakke op omkring Julies udsagn. Jeg har haft dårlig ryg siden 14 års alderen, og det er bare ikke rigtig blevet bedre siden jeg fik børn. Jeg havde overhovedet inden svaj! Så brugte jeg adskillige tusinde kroner på Manuvision behandlinger, og må konsatere, at de har “repararet” mig. Også psykisk. For psyken hænger sammen med kroppen, og man er nødt til at ordne det hele for at man ikke falder tilbage i dårlig stand.
    Hvis man har det mindste skavank, skal man absolut prøve det. http://www.manuvision.dk

  8. Julie skriver:

    Du godeste Jennie! Jeg vidste ikke, du havde prøvet det? Lad os starte den sekt så!

  9. MasSøren skriver:

    @7 ring lige til mig på 42567899, jeg er igang med at arrangere en tur til Århus, men det skal lige passe sammen med mine andre klienter. Jeg er der ikke hver uge nemlig.
    MasSøren

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.