Jeg ved ikke, hvor mange af jer der kender computerspillet The Sims? Meget kort fortalt går det ud på, at man har en person – en sim – som man skal styre og tage sig af og sørge for udvikler sig osv. Altså et simulations spil over mennesker.
Da Kristoffer og jeg datede for 1½ år siden spillede vi den nyeste udgave af The Sims, som var et spil man kunne spille flere sammen. Han havde en mand og jeg havde en dame, og det gik jo hverken værre eller bedre end at de to blev forelskede, flyttede sammen og fik en baby.
I sim-spillet kom babyen gennem et adoptionsfirma (det er jo også et spil for børn, så Gud forbyde at de virkelig lærte noget om, hvor børn kommer fra!! fy fy fy!)
Nå, men sådan gik det jo ikke i virkeligheden… i virkeligheden kommer babyer af helt andre veje, men det ved I jo nok godt 🙂 Og Kristoffer og jeg gjorde det lidt omvendt – vi blev gravide og SÅ flyttede vi sammen.
Nå, men grunden til, at jeg kom til at tænke på det spil er, at Klara har udviklet en ny lyd. Den går sådan her; mmmmmmmmmmmmmmmmmm mmmmmmmmmmmmmmmmmm mmmmmmmmmmmmmmmmmm mmmmmmmmmmmmmmmmmm mmmmmmmmmmm mmmmmmmmmmmmmmmmmm.
Den bliver sagt med sammenpressede læber og et meget insisterende og enerverende tonefald og den kan betyde alting.
Og når hun siger den, så minder hun mig fuldstændig om den der sim-baby fra spillet 🙂 Hun sidder der og brummer som om hun er ved at ryge i luften, hvis man ikke hurtigst muligt gætter hendes behov og opfylder det. Sim-babyen havde da i det mindste nogen små behovs-lamper der lyste rødt, hvis det stod helt galt til, men der er ingen hints at hente ved Klara. Intet der blinker eller bliver henvist til med pile. Man kan bare prøve sig frem – vil hun have omsorg? Opmærksomhed? mad? drikke? tør ble? babs? søvn? underholdning? Og man prøver lidt af hvert, mens lyden bare vokser i intensitet og barnet nærmest begynder at dirre 🙂 " kan du så komme med det Mor – jeg eksploderer bare LIGE om lidt! "
Og moderen løber rundt i cirkler om sig selv og vil gøre alt for at stoppe lyden, før hun udvikler en seriøs høreskade.
I går aftes var kuren mod hyletonen så kartoffel. Klara har aldrig gidet kartoffelmos, men hun er så glad for at tygge på bidder, at jeg tænkte hun måske ville falde for nogen små varme kartoffel-bidder at gumle på. Det gjorde hun faktisk også. Jeg tror hun spiste ca. 2 meget små kartoffler og nogen ærter til, før hun begyndte på lyden igen, og da betød den så, at det skidt ville hun i hvert fald ikke have mere af!
Så fik hun lov at lege lidt på gulvet og så fik hun sin livret for tiden: en skive rugbrød med avokado smurt på – det er hun VILD med, så hun spiste hele skiven. Og en lille smule paradismos til dessert.
Og så legede vi vilde lege og fik hende til at grine rigtig meget, før hun skulle i seng. Og så blev hun gearet ned igen, under natte-pudslingen i soveværelset.
Det virkede. Hun faldt i søvn med brystet på under 10 min. Og da jeg lagde hende over i hendes egen seng, sørgede jeg for at vække hende lidt, så hun opdagede jeg gik og derved faldt i søvn af sig selv, i egen seng.
Hun sov så fra ca. 21 til lidt over midnat. Da gik jeg i seng og hun fik et bryst. Og så vågnede vi først igen kl. halv SEKS!!! Det er jo nærmest at sove igennem, er det ikke?
Jeg tror på, at sådan noget kartoffel lægger en rigtig god bund! Det må vi prøve igen i aften. Og så tror jeg, det var godt at grine meget og tumle vildt, så hun sov glad og rigtig træt i kroppen.
Og det er jeg så IKKE nu – træt i kroppen altså. Jeg er nærmest frisk… 🙂
kh julie
