Ja, gid det var så vel. Her ude i virkeligheden er det tirsdag, og dagens højdepunkt er, at der bliver hentet skrald og så holder der op med at lugte af laks nede ved min havelåge.
Men dagens ANDET højdepunkt er, at der udkommer en ny bog. I dag. Og den hedder En kvinde går ind på en bar. Og er skrevet af Helena S. Paige. Det er garanteret ikke hendes rigtige navn, for dette er endnu en af de moderne erotikbøger. Den adskiller sig dog markant fra de andre ved 1) ikke at handle om en ung naiv kvinde og en dominerende ældre mand. 2) ikke at handle om sm/bondage/dominans etc. 3) du bestemmer selv handlingen!
Lige præcis. Du bestemmer selv, næsten lige så meget som når du ligger i din seng og det hele ellers foregår inde i dit hoved. Det er stort set fuldstændig ligesom den der jumbobog, du kan huske fra din barndom. Og den der om Dracula, hvor du også selv bestemte – Vil du gå ind ad den knirkende, dystre låge, gå til side 45. Vil du hellere vende dig om og løbe din vej? Gå til side 129. Jeg elskede den bog!
Og den her er også ganske underholdende. Den er hurtigere læst, end de der trebindsværker og der er flere forskellige fantasier i en bog, alt efter hvad du selv vælger. Sproget er fint, ikke plat og de forskellige handlingstråde er helt okay. Du sidder på en bar og venter på din veninde, men hun sender en sms og aflyser. Natten er ung, hvad gør du? Og det er ikke en mulighed at gå hjem og ligge i ske med den 5 årige og stå tidligt op og se genudsendelsen af Disney sjov. Du kan derimod vælge mellem en rockmusiker, en ung bartender, en pæn forretningsmand og meget mere. Vældig underholdende! Du kan finde en læseprøve HER.
Bli’r DisneySjov genudsendt??
Ja!!?!