Jeg ved ikke, hvorfor jeg altid ender med at se musicals, når jeg nu egentlig ikke kan lide genren? I London så jeg Løvernes Konge og elskede den. Og nu har jeg set Eventyrteaterets Herkules og kunne faktisk også enormt godt lide det. Gisp, måske ER jeg virkelig en musical elsker?
Klara og jeg var inde i Tivolis Glassal og se Herkules i lørdags. Klaras veninde Iris spiller med, så vi måtte jo derind. Hun spiller en af de små amoriner og ser sådan her ud – det er hende til venstre. Alle skuespillerne er børn mellem 8 og 18 år.
Det var så hyggeligt. Vi kom tidligt og fik lidt græskar stemning i Tivoli med i købet, og så fandt vi vores pladser i den gamle hyggelige Glassal. Meget fin. Jeg har aldrig været derinde før, så jeg var positivt overrasket.
Forestillingen var moderne og fuld af god musik og flotte sange, fede kostumer og flotte scener. Sjove punch lines – som Klara gentog, allesammen, grinende. Hun morede sig storslået. Vi endte med at købe cd´en med hjem og hun behøvede ikke engang at plage. (Jeg kan dog ikke anbefale at høre den på repeat på en 2 timers køretur til Fyn…)
Lidt flere billeder
Amazonerne
Dionysos holder rave i skoven
Helt kort fortalt, så handler det om Herkules, som er søn af Zeus og en dødelig kvinde. Han er derfor halvgud, bastard, og føler sig ikke rigtig hjemme hverken på Olympen eller nede på jorden. Til gengæld brænder han varm på hende der der har livets æbler og livets vand, men hun forsvinder og så skal han finde hende. På vejen render han ind i Amazonerne og senere i Dionysos og hans vilde festcrew ude i skoven. Han møder Atlas´s døtre og Atlas og runder lige Hades også. Det er en meget spændende historie og det var på intet tidspunkt kedeligt eller langtrukkent. Det kunne jeg tydeligt mærke på de to 8 årige vi havde med. De var helt opslugte.
Så hvis du lige synes din unge trænger til lidt kultur og sjov, så er der nok stadig billetter af få. Jeg kan i hvert fald kun anbefale det.
