Jeg har læst den sidste bog om Sookie Stackhouse, og det er vemodigt.
Jeg mødte først Sookie, da den første bog kom som gratis paperback med et eller andet dameblad for mange år siden. Jeg kan ikke engang huske, om det var før eller efter jeg læste Twilight, men jeg kan huske, at jeg blev så glad, fordi her var endelig en underholdende historie, med lidt varulv-vampyr action, til voksne damer.
Måske har du set True Blood på tv. Måske kan du lide den, måske kan du ikke fordrage den. Men du skal vide, at bøgerne om Sookie måske nok har inspireret til skabelsen af serien, men man skal ikke sammenligne de to. Bøgerne er helt anderledes end tv-serien. Der sker helt andre ting, der er en helt anden kronologi, der er helt andre mennesker med og de gør andre ting.
Bøgerne har først og fremmest meget mere humor. Og så er de mindre sære. Og din store fordel, hvis du ikke har læst dem endnu, er at du nu kan læse hele serien fra start til slut, uden at skulle vente på den næste bog. For den sidste er kommet på dansk.
Sookie er en stærk, ung kvinde. Hun arbejder som servitrice og har en medfødt evne der gør, at hun kan høre hvad folk tænker. Derfor bliver hun så glad, da hun i den første bog møder vampyren Bill og ikke kan høre hans tanker.
Herfra går det slag i slag. Sookie roder sig ud i alle mulige problemer igennem de 13 bøger. Hun møder varulve, skiftere, feer, vampyrer, dæmoner og meget mere. Hun opdager også mere om sine egne evner, og hvor de stammer fra. Hun får nye venner og mister gamle. På den måde er det en ret klassisk dannelsesrejse vi er vidne til. Men med humor. Og overnaturlige ting i en helt almindelig hverdag.
Jeg har hørt meget polemik om slutningen, men den passer mig rigtig fint. Det er som jeg altid forventede det ville blive. Det er logisk og fint. Jeg vil ikke skrive så meget om den, for det vil ødelægge hele fornøjelsen for dig.
Jeg kommer til at savne Sookie, men egentlig har jeg hende jo altid lige her. Om lidt tid, vil jeg læse hele serien forfra, i rap. Måske til næste sommerferie?
