Nå, men så tager vi altså på ferie i en uges tid. Afsted til Fyn og ud at sejle. Jeg glæder mig meget, for det plejer at være dejligt afslappende og de lover jo glimrende vejr til slige aktiviteter.
Vi er nået meget langt med afrensning af tapet i den nye lejlighed, og jeg har aftaler på plads med elektriker og med maler, så nu begynder der snart at ske noget derude. Jeg glæder mig rigtig meget til at flytte, men er stadig på det der stadie, hvor man på en måde slet ikke kan forestille sig det. Der er stadig så meget der mangler og så mange ting, som kan trække ud, at jeg slet ikke tør sætte nogen dato. Men altså – Klara starter børnehave derude d. 1.8. så jeg håber sandelig, det bliver deromkring!
Vi har haft mange fremvisninger på den her, men den er ikke solgt endnu. Folk kan ikke beslutte sig.
Har set sex and the city indtil slutningen af 4. sæson. Ved ikke helt om jeg kan vente med at se resten, til jeg kommer hjem, men det kan man jo blive nødt til. Er godt nok glad for den box.
Nå, men farvel herfra. Mon ikke jeg falder over en pc ude i sommerlandet et sted? Skal også nok tænke i fotodokumentation. Adjø eller noget.
Ja i kunne da næsten ikke være heldigere med vejret til sejlads i det Fynske øhav. God tur og god ferie.
God ferie Julie!
God fornøjelse 🙂