Nej, nej bare rolig, det er ikke noget socialrealistisk indlæg. Vi betaler stadig regningerne til tiden.
Fogeden er titlen på en bog jeg lige kom til at læse. Det startede med en god anmeldelse, og det faktum, at jeg tror jeg har gået på gymna med en fra forfatterens familie? I hvert fald samme, ikke så brugte, efternavn.
Nå, men pludselig stod bogen på afleveringshylden lige foran mig, og der var ikke så travlt, så jeg kom til at læse de første 4-5 sider på min udlånsvagt, og så var jeg hooked. Lånte den med hjem og læste videre, mens jeg puttede Agnes. Jeg ligger ved siden af hende og læser, indtil hun sover.
Læste videre inde i stuen, i stedet for at se ligegyldigt tv, og er lige blevet færdig.
Virkelig god bog! Utrolig godt skrevet. Den ramte mig dybt inde i mit omsorgsfulde indre, og selv om jeg helst ikke vil vide, at livet også kan være sådan, for nogen, så var jeg nødt til at læse videre. Jeg var især nødt til at vide, hvad der skete med Ida Pia og Edith. Nok fordi mødre og børn er dem jeg bedst kan identificere mig med.
Den minder lidt om Helle Helle i stilen. Stram dialog, meget sagt med få ord. Godt skruet sammen. Læs den, fordi du fortjener det!
YES, hermed noteret. Kan du huske sidste år hvor du anbefalede mig Helle Helle og jeg læste Rødby-bogen på vej over Atlanten? Den var et hit. Nem. Hurtig. God i et fly. I år skal Fogeden med mig over Atlanterhavet, tror jeg. Mm, så tak for…du ved…boganmeldelsen. Hejhej.