Ja, der var lige lidt meget på en gang, der for nogen timer siden, midt i mit indlæg. De ringede fra vuggestuen – igen. Hun har slået hovedet – igen. Så hendes far måtte hente hende – igen og overvejede skadestuen – igen. Det ville så bare være 3. gang i denne md.
Denne gang var hun faldet ned fra en meget lav og meget bred vinduesbænk og havde slået tinningen lige på et hjørne, så der er kommet en ½ cm lang, men lidt dyb flænge. Lige ved øret. De valgte så ikke at tage på skadestuen, fordi hun var rigtig glad og slet ikke ville med sin far hjem, og det var også lige midt i lurtid, så hun var træt. Så nu sover hun og så må vi se, når hun vågner, om det lige skal ned og kigges på. Men igen – jeg er virkelig glad for at det er i vuggestuen det hele sker, så folk ikke tror det er mig der står og kaster med hende eller noget.
Gad vide om der er noget med hendes balance? Hun har jo haft meget væske på begge ører og har dræn nu. Kan det påvirke balancen i negativ retning? Eller er det bare en aldersfase,som så mange andre af de underlige faser sådan et barn gennemgår?
Nå, men tilbage til fredagens fest. Dér sad vi, så med 3 autonome, 6-7 gamle sutter med rødvinsnæser og kæmpe cykelstyr-overskæg (ja, der var nogen som sagde steward stardust) og så os – nogen vil sige normale unge mennesker, andre vil sige semi-smarte inde by folk, andre igen vil sige bonderøve fra svendborg. Anyway vi blev ret hurtigt dominerende, for vi var immervæk flest, og der kom hele tiden flere af os. Men sutterne holdt ud – det var jo deres stamsted og flere af dem har nok ikke rigtig haft andre steder at gå hen? De autonome fortrak dog efter en times tid.
Omkring midnat var vi blevet en flok på 20-30 stk og så de der 6-7 sutter og der var godt gang i festen. Sutterne var meget glade for alle de søde unge piger, så der fandt nogen underholdende samtaler sted rundt omkring. Faktisk lidt en skam, at de ikke spillede himmelhunden. Det sjoveste var, når en ny stamgæst trådte ind af hoveddøren. Sløv i blikket, skuldrene oppe om ørerne og så åbner man døren ind til sit stamværsthus, som normalt er halvtomt – og BAM – så blev de mødt af en massiv larm fra 30 svendborggensere, moderne musik på anlægget og farverige drinks på bordene! At se deres ansigter var aftenens bedste underholdning :-))
Nå, men omkring kl 01 var stoffer og jeg meget snottede og kvalme og svimle og ville gerne hjem og sidde med et tæppe over benene og måske en god film 🙂 Men vi var jo også alderspræsidenter (hvis man ikke regner steward'erne med) Så vi tog hjem og så lidt film og gik i seng. Og sov lige til kl 9.40 uden at blive vækket. Pragtfuldt. Faktisk bedre end fest.
Så hentede vi klara, som havde hygget sig og sovet igennem til kl 06, hvorefter de fik havregrød og gik ned til søerne og så på ænder. Derfra kørte vi ud til Ulrik og Louise og lille asger, og fik brunch. Det var også hyggeligt, men vi var syge og trætte og tog hjem omkring kl 14, for klara ville også hjem og sove lur. Hun gad ikke sove dér.
Lørdag aften tog jeg ud at spise med Rytmikfraktionen. Vi lavede ikke tøseovernatning hos caro alligevel, for en masse ting kom i vejen, så vi spiste bare inde i byen. Kl 22 var jeg dog færdig. Ville bare hjem og sidde på toilettet. Og der har jeg så stort set sidet siden. Undtagen søndag, hvor jeg var nødt til at tage på arbejde kl 11, men heldigvis fik lov at tage hjem kl 14. Fik heller ikke arbejdet særlig meget, når jeg skiftevis rendte på toilettet eller stod med hovedet ude af vinduet for at få frisk luft og ikke besvime.
Og idag er jeg hjemme og er syg og troede jeg skulle have en fredelig dag alene. Men så slår guldklumpen sit hovede – igen… og nu er hun vågen, så jeg må hellere kigge på det hele.
Tak, så nåede du det inden jeg skulle afsted og hente Martin, det er jeg dig evigt taknemmelig for er jeg!!! – du ER bare god og sød Julie!
Sikkenoget med Klara, egentlig er hun jo lidt en vildbasse, det er vi enige om ikke? – men samtidig er det jo ikke så tit vildbasser slår sig rigtigt, så måske er hun bare ikke helt prof endnu?! – Martin vil godt lære hende nogen kneb, han er nemlig ret god til rullefald så man ikke kommer til skade, og holde hovedet oppe når man falder på mave/ryg – så man ikke slår sit kønne fjæs.
God bedring til jer begge to
knus
Kristina