fra noget nær panik til top-lykke

Så er jeg igen havnet i en situation, hvor jeg bare har lyst til at dele mine op- og nedture med andre 🙂
Det startede tirsdag aften, med en lille minimal pletblødning efter et toiletbesøg. Men man er vel førstegangsfødende, så jeg satte den røde roterende og hylende lampe på hovedet og ringede til fødegangen på Hvidovre Hospital. Her fik jeg snakket med en absolut sød jordemor, der tog mig lige præcis så alvorligt som jeg gerne ville tages, og som slet ikke sagde noget om, at jeg skulle tage mig sammen. Hun mente, at da det var så lidt og da jeg ikke havde ondt nogen steder, skulle jeg bare tage hjem fra min aftenvagt og lægge mig på sofaen og lade mig opvarte af kæresten og så ringe til min egen læge dagen efter og evt. blive undersøgt.
Om onsdagen var lægen så ikke til at få fat i overhovedet, før kl. 16 om eftermiddagen, men jeg fik da en dejlig stille dag på langs. Lægen henviste mig så til Imminens klinikken på Hvidovre, som åbenbart er en klinik til hysteriske førstegangsfødende, hvor man bare kan møde op og få en sikkerheds-scanning.
Nå, men så i dag, torsdag morgen sad jeg der kl 9 og var ikke så nervøs, for jeg har hele tiden mærket liv og der var ikke kommet mere blod og jeg havde ikke ondt nogen steder. Men sikker vil man jo gerne være. Jeg ventede så i lidt over en time, før jeg blev kaldt ind og så står der to jordemødre og stirrer underligt på mig. Øhh, hvor langt er du henne, spørger de så. 25 uger, svarer jeg, og så siger de, at så skal jeg slet ikke være der, for så hører jeg til ovre på fødegangen. Åh nej, du godeste, tænker jeg så, og ser i ånden, hvordan jeg så kan sidde der en time mere og vente. Men heldigvis mente de ikke, de havde så travlt og når jeg nu havde ventet så længe, så kunne de lige så godt give mig den helt store tur. Det fik jeg sandelig også! Jeg blev målt og kigget op i, og scannet indvendig nedefra med en sær selvlysende plasticdims og endelig scannede de mig også uden på maven. Første klasses service, som de bare ydede fordi de var flinke og det var så heldigt, for på fødegangen ville de nok ikke have scannet mig udenpå så grundigt. Og alt var bare perfekt og tip-top i orden!
Det ekstra-fede var så, at jeg jo fik set min bebs igen og da den pludselig placerede måsen lige oven på scanneren spurgte jeg, om de kunne se, hvad køn det var, for det var barnefaderen og jeg egentlig lidt nysgerrige efter. Det kunne hun nemt og hun var helt 100 % sikker på, at det er en lille pige!!Hurrraaaaaaaaaa!!!! Lige hvad jeg har drømt om hver nat de sidste mange måneder ( så det der med at man drømmer "rigtigt" det passer måske). Ja, så alle er glade og alt er helt perfekt i orden og vi skal have en lille prinsesse! Og solen skinner! Kan man have et federe liv???
Nårh ja, og jeg lovede de to jordemødre ikke at sige det til nogen, at de havde taget mig alligevel og givet mig den store tur, selv om jeg ikke hørte til i deres afdeling. Men I kan da godt holde på en hemmelighed herinde, ikke?
Glade knus fra Julie, 25+0