Fri i dag og rytmik

Så har jeg fri i dag, torsdag. Jeg var jo på arbejde tirsdag i stedet for, da stoffer pludselig skal have undervisning torsdag i stedet for mandag.

Det var rart at være på arbejde i denne uge. Jeg havde nogen gode aktive dage og nogen gode lånere. Onsdag havde jeg aftenvagt, men den var meget stille, så jeg havde god tid til mine andre opgaver og oven i købet til lidt msn med maya 🙂

Fik også sms om at min veninde malo29 har fået en fin og velskabt søn, ved planlagt ks. En stor flot dreng, som vi forhåbentlig skal ud på hospitalet og dikke dikke torsdag aften 🙂 skal også lige have fundet en lille lækker gave…

Ellers sker der ikke så meget. Nød tirsdag aften med Venner – de har været savnet. Onsdag formiddag kom vi endelig igennem til den åbenbart meget populære ørelæge, men hvis hun er den eneste på amager, så er der jo ikke så meget at sige til det. Men vi fik en tid til d. 14. og så må vi se, hvad de kan gøre for Klara.
I dag torsdag skal vi så til rytmik. Det bliver dejligt med en hel fridag og noget leg og hygge med de andre piger. Jeg savner nu min frihed og al den hygge, selv om jeg er glad for mit arbejde også. Hvorfor skal det være sådan et evigt dilemma at være mor?
Kunne godt forestille mig, at jeg var typen der blev ved med at få børn, for at undgå at arbejde, hvis vi ellers havde plads og økonomi til det 🙂
Sidstnævnte er ikke noget at råbe hurra for lige for tiden… 11 timer og dagpenge er ikke nogen guldgrubbe, men det skal lige falde på plads det hele. Hader bare at sådan noget som at købe overgangs-efterårs-vinter sko til klara, skal være et problem. Men måske kan jeg nå at finde nogen på slutudsalg et sted?

Hm – har ikke noget spændende at skrive om… højest utilfredsstillende.

opdateret:
jeg troede jeg ikke havde noget spændende, men så kommer jeg hjem og opdager
1; at min datter har fået sin 6. tand. Den 3 i overmunden, til højre for midten (set fra mig)
og 2: hun har lært at sige vov vov! Stoffer siger hun råbte det efter samtlige hunde de har mødt i dag. Aner ikke hvor hun har samlet det op, men det må være hjemme hos mine forældre i weekenden, hvor de havde besøg af nogen venner med en hund. Tænk at hun kan huske det bare af den ene dag??
og 3: hun charmerede alle i metroen og fik en lille dukke af en gammel dame, som havde vundet den i tivoli 🙂
øv øv øv – hvorfor er jeg ikke med hende og oplever alle de ting?

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.