Glemsom

Jeg sidder her på kontoret og ringer op til min kollega og mens telefonen ringer, glemmer jeg hvad jeg ville spørge om. I stedet kigger jeg ud på udsigten. Den fås ikke meget bedre.

20121206-153259.jpg

Derhjemme ser der nu sådan her ud. Den gamle faldefærdige garage skal rives ned. Ja, den var egentlig meget romantisk og hyggelig. Men måske også nok ret farlig efterhånden.

20121206-153313.jpg

Den er det oprindelige hus på grunden. Et gammelt sommerhus. Og da de så byggede villaen vi bor i, i 1930, lod man sommerhuset ligge og lavede det om med en port i osv. til en garage. Vi har sammen med de nye underboer gemt alle vinduerne og har et muligvis naivt ønske om, at bygge et romantisk drivhus af dem. På det nye store fællesareal der kommer der hvor garagen lå. Og så skal der laves noget dobbelt carport længere ude mod vejen, og noget cykelskur og redskabsskur. Det skal nok blive fint.

Men Agnes brast i gråd, da hun kom hjem i går eftermiddags og så det her syn. Det er syyyyyyynd for garagen. Ja. Lidt. Men sådan er det så.

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

One Response to Glemsom

  1. Maria Junghans skriver:

    Det er måske naivt at drømme om sådan et drivhus, men det er bestemt muligt. Hvis du ikke allerede har det, så lån Decemberudgaven af “Haven” fra i år, der er to meget fine eksempler på totalt skønne drivhuse af gamle vinduer. Og når I er fire voksne om det, så er jeres drøm så meget mere realistisk end min. Og jeg VIL have et drivhus af gamle, fine vinduer, med muret sokkel, og gang af gamle mursten, med plantebord og citrontræ.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.