Hardcore shopping

Det er ikke for tøsedrenge, det her indlæg. Og alle jer der ikke gider læse om tøj og shopping, og synes det er indholdsløst og spild af tid, jamen nu er I advaret, og kan gå videre til andre og meningsfyldte indlæg om klapperslanger, Antwerpen eller udenrigspolitik, eller hvad der nu virker for jer.

Her skal det handle om seriøs shopping. Dvs, når man har et mål og en metode, og ikke bare skøjter rundt, som en anden bambi på glatis. Nej. Man er en kvinde med en plan. Man lægger en strategi, man følger den, man evaluerer den og man retter den til. Sådan opnår man de bedste resultater, også indenfor et risikofyldt og højspændt område som shopping.

Jeg så f.eks. en kjole fra Nümph i et katalog fra Bahne. Det så ud til at være den perfekte kjole til mig. Derfor afleverede jeg mit barn i børnehave (og det er PS den eneste dag i denne uge, hvor hun kommer i børnehave… mandag; sygedag, tirsdag; fridag, torsdag; lukkedag, fredag; helligdag) og så cyklede jeg ud til rødovre centeret, hvor kataloget var kommet fra.

Først var det min mening at cykle en omvej, fordi vejret var så godt, og kl. var kun kvart over 9, og de dumme butikker vil jo aldrig åbne før 10. Så derfor tænkte jeg, at jeg da bare kunne cykle lidt langs med damhusengen, og lidt af søen, og så sådan tværs igennem til rødovre. Hvilket så viste sig rent faktisk at være den direkte vej til centeret. Efter ca. 10 minutters cykeltur var jeg der allerede. Fed plan, julie. Men i det mindste fandt jeg da ud af, hvor nemt det er at cykle derhen. Og hvor pænt mit lokalområde er. Og grønt, og med gæs og den slags.

Så traskede jeg rundt i det center i en halv times tid, og så på vinduer og lidt af de forretninger der havde tidligt åbent. Supermarkeder osv. Endelig åbnede Bahne, og så mødte jeg næste forhindring. De havde kun kjolen tilbage i str. 36. Duer ikke. Fik damen til at ringe til de andre Bahner i hovedstadsområdet, men den var enten udsolgt eller kun tilbage i str. 36. Fik skrevet dens style nr. ned, så jeg kunne lede videre efter den.

I stedet gik jeg i H og M og prøvede 10 ting, og købte nada. Billigt skidt. Sidder dårligt, er grimt syet. Derefter gik jeg i Magasin og prøvede 10 ting, og købte en nederdel, en kort cardigan og en lilla striktrøje. Kan ikke finde billeder nogen steder. Jeg ved ikke hvad der sker med det der internettet, det er snart nærmest umuligt at finde billeder af noget som helst. Vil folk ikke sælge og promovere skidtet, eller hvad?? Dårlig service.

Nå, men så tog jeg hjem, spiste frokost og ringede til Nümph. De oplyste mig om, hvilke butikker i Kbh. der havde købt præcis den kjole, ud fra det style nr. jeg gav dem. Det var der tre der havde, og så en i slagelse. Ringede til dem alle, og alle steder var kjolen udsolgt eller tilbage i str. 36. Undtaget et sted på istedgade. De havde den faktisk i næsten min str. Så jeg hoppede på et s-tog og tog derind, prøvede kjolen, fnøs højlydt og gik igen. Den sad meget sært. Nærmest som et telt. Men så var den drøm da udlevet og jeg kan nu give slip på tanken om, at det skulle være den perfekte kjole.

Så tog jeg toget tilbage igen, og kom forbi synoptik, hvor jeg kom i tanke om, at jeg ikke kan køre i bil pga sol for tiden. Ind med mig, og ud igen med grimme far-agtige clip-on solbriller, til at sætte på mine briller. Det var den hurtige løsning. Jeg kan ikke vente på at de får lavet et par solbriller med styrke i. Så hen forbi børne-kunst butikken og købe materialer til et projekt Klara skal lave til sin farmors 60 års fødselsdag. Elsker at forære sagesløse bedsteforældre klippe-klistrede ting, som de er nødt til at lade som om de elsker. Ha ha!

Så kom jeg forbi frk. Svendsen også, og dér havde de faktisk også mærket Nümph, men ikke den der famøse kjole. I stedet købte jeg den her top, som både kan være uden på jeans, eller som en kort selvstændig kjole

Den er vildt behagelig at have på. Og så drøn godt ud med min nye lilla strik cardigan med 3/4 ærmer.

Sidst men ikke mindst, slog jeg et slag indenom butikken 2720, hvor jeg fandt et af mine absolutte yndlingsmærker, Thelin . Det slår aldrig fejl. Alt det tøj jeg elsker mest, er fra det mærke. Min tyrkise strik cardigan med glasknapper. Min blå top med pufærmer. Min armygrønne top med blonder og uden ærmer – som sidder så godt, at jeg straks løb ned og købte en i hvid også (ak ja, det er snart 5 år siden nu, og jeg bruger dem stadig næsten hver uge, året rundt!)

Her er hvad designeren selv udtaler om forårets kollektion, til Søndagsavisen :

»Det er en meget enkel kollektion. Det er materialerne, der er i fokus, og der er ikke så mange dikkedarer,« som designer Mette Bjerregaard udtrykker det.
»Jeg har hentet rigtig meget inspiration fra Audrey Hepburn, specielt hendes afslappede stil, dels fra bøger og dels fra hendes film, men jeg har også kigget på drengenes tøj i filmen ‘Far til fire på Bornholm’. Stilen er både feminin og sød, og meget maskulin og grafisk.«
Thelins kollektion er ‘tænkt som tøj, der er let at forholde sig til’, som Mette udtrykker det. Det skal være let, når man står foran skabet om morgenen. Selv om stilen er enkel, er der lagt vægt på detaljerne. Det kan være en knap, der er i fokus, eller som på billedet en sort cardigan med citrongul, hæklet kant. Farverne er rene; creme, sort og hvid, blå og grå, men der er også blevet plads til at skeje ud med citrongul, cyklamen, orangerød og højrød.” 

Jeg endte med endnu en cardigan, som er hvid, med de fedeste knapper, og sådan nogle små linier af farve. Kan ikke forklares, og der findes ingen billeder. Nu tænker de matematisk skarpe af jer nok, at jeg så er kommet hjem med ikke færre end 3 cardigan´er i dag. Godt set, sherlock! Men jeg går også med cardigan næsten hver dag. Jeg kan ikke lide bluser – det er så klaustrofobisk. Jeg skal have lidt lag på lag, så man kan tage et af, eller et på, så man ikke sveder eller fryser. Og jeg elsker toppe – har tusind pæne. I silke, i bomuld, i hør. Og de er tit for kolde uden en cardigan. 

Nå. Men så er den lønforhøjelse også brugt. Jo jo, steg jo mit sidste trin forever, i denne md. Tænk, alle de fede ting, og det eneste jeg kan give jer, er et sølle billede. Det er jeg faktisk ked af.