Så er vi tilbage fra en weekend i sverige. Og weekenden startede rigtig godt, ved at min mobil ringede lige da vi var kørt af færgen og ind på svensk jord. Det var den flinke dame fra pladsanvisningen og hun ville da lige sige, at de der andre havde takket nej til pladsen, og om jeg var interesseret i den? JJAAAAAAAAA tak, mange mange tak! Meget interesseret. Jamen så var den vores. Så nu har Klara fået vuggestueplads, i den inst. vi allerhelst ville have og hun starter på onsdag!
Lige nu er det bare en vuggestue, men til november flytter de i helt nye bygninger, som ligger nede ved amager strand. Så er det en top moderne inst. med nyt alting og ny legeplads og tæt på vandet, så de kan komme ud på nogen gode ture. Og så bliver den også til integreret inst, dvs de får også en børnehave, og så kan hun jo blive der al den tid vi bor her.
Så det var bare en fed start, på en fed weekend.
Det tog et par timer at nå frem til det hyggelige sommerhus, som lå inde midt i en stor vild svensk skov, lige ned til en sø (som altså i virkeligheden var en opdæmmet å…) Vi havde al maden med hjemmefra, såden stod bare på ren hygge. Og eftersom solen skinnede fra en skyfri himmel både fredag og lørdag, så gik vi ture og legede udenfor. Alle 5 unger stornød det. De nød at være sammen med deres mødre så koncentreret, de nød at al opmærksomhed de fik konstant og de nød tydeligvis også at tumle rundt og lege med hinanden. Hvis jeg nogensinde havde haft nogen tvivl om, om Klara er parat til vuggestue (og det har jeg ikke – hun er KLAR) så forsvandt de nu – hun hyggede sig simpelthen så meget ved at lege med de andre hele dagen.
På et tidspunkt sad Klara og Johanne og fandt ud af at åbne og lukke for en cd-afspiller. Og de GRINTE simpelthen så meget, kiggede på hinanden og LO højt over deres smarte planer. De sad bare der og var sådan nogen rigtige fnise tøser i over et kvarter. Det var virkelig dejligt at se, og alle vi mødre sad også og undertrykte vores latter.
Om aftenen lavede vi verdens måske lækreste middag og spiste kl 21 da alle børn sov. Der var også vin og gin/tonics, men det gik nu ikke så vildt for sig. Vi ville jo gerne kunne køre, hvis der skete noget med nogen, og desuden vågnede børnene jo stadig flere gange om natten og stod op kl. lort om morgenen. Men det var hyggeligt alligevel. Egentlig er det måske lidt modigt gjort, at spærre sig inde i et lille sommerhus en hel weekend, med 5 et-årige og deres mødre, som man har mødt gennem netdoktor. Men vi har jo snart kendt hinanden i 2 år og når vi har det sjovt herhjemme, hvorfor så ikke også i sverige? Det var i hvert fald en stor succes, og vi snakker allerede om at gøre det igen. Også gerne uden børn, engang 🙂
På vej hjem sad erik og klara bag i bilen, ved siden af hinanden, med hver deres rosinpakke. Erik havde lige sovet og vågnede så da vi kørte. Og jeg ved ikke om han bare syntes det var enormt underholdende at vågne op i kørende bil og få rosiner med det samme? Men i hvert fald begyndte han at grine, og så kiggede Klara på ham, og så begyndte hun også at grine. Og så sad de nok i 20 min og bare grinte til og ad hinanden omme på bagsædet. Det var så dejligt, som mor, at opleve ens barn more sig på den måde. Så selvstændigt. Tænk at en pige på 14 mdr. allerede har humor?
Så var vi endelig hjemme, ved en meget savnet far, som også havde savnet os meget, men havde hygget sig og været til fest.
Desværre er både Klara og mig meget snottede i dag, mandag, og jeg føler det lidt som om jeg skal til at have influenza… men det kan også godt bare være søvnmangel 🙂 så det er jo godt man har deltid og ikke skal afsted i dag!
-
Sker der noget?
december 2024 M Ti O To F L S 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 21 22 23 24 25 26 27 28 29 30 31 -
Seneste indlæg
-
-
-
Blogroll
-
Tags
- anmeldelser
- apokalypser
- app
- bibliotekar
- billedbøger
- blær
- bolig
- bøger
- børn
- Design
- drøm
- ebog
- en god sag
- fagsnak
- ferie
- Fest
- film
- gadget
- Give away
- Haven
- humor
- hverdag
- jesus
- jul
- kedsomhed
- koncerter
- krea
- kunst
- leg
- mad
- mode
- musik
- natur
- nuttethed
- nøgne mænd
- rejse
- reklame
- rod
- skilsmisse
- store ord
- surt
- teknik
- udstyr
- underholdning
- vampyrer
Følg med via Bloglovin´
Hvad skrev jeg hvornår?
Meta