Vi er hjemme fra ferie nu og jeg har det fint. Ud over, at ferien godt måtte vare et par år længere. Jeg giiiiiider ikke i gang igen på mandag. Uf, al den hverdag, al den kørsel og trafik og netto og hente og bringe og trummerum. Gider ikke.
Nogen gange, når jeg tænker på bebsen, så glæder jeg mig næsten lige så meget til selve barslen, som til bebsen. Når jeg tænker – uha, bare jeg ikke mister den – så er det jo selvfølgelig fordi jeg ikke vil miste fosteret, men faktisk også fordi jeg glæder mig SÅ meget til december og barsel, at jeg ikke ved, hvad jeg skulle gøre, hvis jeg ikke havde det at se frem til.
Ferien har været helt fin. Lidt på Falster, lidt Knuthenborg og lidt sommerhus i Marielyst, lidt farmor og farfar. Lidt regn, lidt sol. Så lidt Fyn og mormor og morfar og lidt mere regn og sol. Til sidst gik Stoffer i protest ud at bade, kl. 21 om aftenen, i tusmørke og mellem to monsun-agtige tordenbyger. Nu synes han fandme bare det skulle være! Jeg tog billeder…
Herhjemme står det fint til. Haven ligner en jungle og dræbersneglene har ædt alle tomaterne, men auberginerne rører de ikke. Der er en fin stor en, og flere på vej. Lidt sejt, udenfor drivhus og så i den sommer.
Vi fik endelig købt et garderobeskab i dag. Efter kun et år i den nye lejlighed uden skab. Måske kan I selv regne ud, hvor godt jeg har det med det? Men naturligvis skal det ikke være let, så de havde stadig ikke de skydedøre vi gerne vil have. Men i stedet for at tage hjem og være sure og vente et halvt år mere, så valgte vi denne gang at købe skabet uden døre. Og sætte det op alligevel. Så kan vi da få styr på det tøj og så må dørene komme senere.
Banken er gået med til at give mig lidt penge fra salget af amager, så der bliver til nyt køkken. Det bliver efterårets projekt. Så med vores ildhu og arbejdsglæde, så bliver alting sandsynligvis færdigt til næste år i august, og så kan vi fejre to års vanløsejubilæum med en indflytterfest og vise det nye frem. Bedre sent end aldrig.
velkommen hjem..
Synes altså ikke det er såå længe siden, du hyldede “hverdagen den nære”. Jeg vil til en hver tid ellers mene, at ferie og fri er at foretrække.
Og så er det jo sådan, at vi er nogle, der forestiller os, hvordan huset skal se ud, når vi flytter ind. Her to år efter kan man så se, at der stadig er l a n g vej igen. Den der 8 ugers orlov til husets handyman skulle vist ha været 8 måneder, hvis det skulle have rykket ordentligt.
God weekend 🙂
Ja sådan er det med ferier – de er altid for korte.
Velkommen hjem.
Skønt at i får råd til et nyt køkken, men jeg misunder dig ikke – husker godt hvordan det var at være gravid samtidig med at der blev lavet køkken. …..
Hav en god weekend
Velkommen hjem.
Og når I så lige holder den der indflytterfest, så tager I da lige brylluppet samtidig ikk? 🙂
Dejligt at høre, at jeg ikke er den eneste som kæmper hårdt med afklimatiseringen for at kunne komme på arbejde imorgen.. to ugers ferie mere kunne jeg sagtens holde til..
Velkommen hjem fra ferie.
Forstår dig godt.. barsel er en skøn ting. Men føj nogle flabede dræbersnegle, totalt uopdragent sådan at æde tomatnerne uden at spørge om lov… kill them..
Dejligt at I kan få lavet køkken 🙂