Ja, man kan sikkert læse om samme oplevelse i flere andre indlæg i dag, men VID at mit er det ærligste og sandeste og ikke spor overdrevet.
Jeg blev ellers noget så grundigt beskyldt for at overdrive, da jeg besøgte de folk i Holbæk. Mange mente at Klara var et stille og charmerende barn. Ja, charmerende er hun – jeg har bestemt aldrig påstået andet! Men stille… mon ikke det mere var fordi hun ikke kunne høre sig selv tænke, for Sif, Jonathan, Amalie, Martin, Philip og Josefine?? Jeg erkender ærligt, jer er noget så tilfreds med kun at have et barn 🙂 De er søde, er de, men nej hvor de larmer 🙂
Det var dog rigtig sjovt at få sat ansigter på flere af deres mødre. Jeg var glad for endelig at møde ima, efter at hun har holdt mig vågen på msn så mange nætter…
Klara tog det virkelig i stiv arm. Hun havde heldigvis sovet en god lang lur om formiddagen, så hun var frisk til at stirre på Kit (måske var det det nye hår? :-)) hele vejen til holbæk. Her ankom vi som de sidste til et hus stoppet til randen med damer og maver og børn i alle aldre. Et inferno af afrevne sokker, mad tværet ud i afhøvlede gulve, skrig og hvin, saft på tøj, saft på legetøj, saft på gulve og sofaer og på andre børn. Jeg tror det er meget godt at zemma og J flytter til Dubai, for deres hus bliver da vist aldrig det samme igen…
Maden var god – sikke et sammenskudsgilde! Jeg spiste ret meget og talte ikke så meget 🙂
Klara overraskede mig og ammede i fuld offentlighed og sov så ½ time i mine arme. Hvad sker der lige for den baby?? Den slags har hun ikke gjort siden hun var tre mdr. og nu har jeg ammet hende offentligt flere gange i denne uge. Har hun lugtet lunten? Ved hun jeg vil afvænne hende??
Så var der små gaver fra zemma til alle, og det var meget sødt. Heldigvis er jeg ved at lære det, så vi havde også taget en lille ting med, så jeg ikke følte mig døduhøflig. Vi fik en fin drage, to små papbøger og nogen chokoladeæg.
Da jeg kom hjem viste jeg stoffer gaverne, men pludselig manglede der et af de små runde æg i guldstaniol. Jeg ledte hele min taske igennem, før jeg pludselig kigger på min datter der sidder med en underlig brun substans løbende ned ad hagen…
Ja. Så har ungen gudhjælpemig fået fingre i et chokoladeæg og ædt det – med staniol og det hele! Vi stak fingrene i munden på hende og fik staniolen ud, helt flad og gennemsuttet – chokoladen endte i Klaras mave. Så det var en stor dag for mit lille pus – hendes første slik! Suk, og så var det oven i købet hugget. Håber ikke der er staniol i bleen i morgen…
kh julie
