I dag er det min fødselsdag. Jeg bliver 28 og jeg synes faktisk det er forholdsvis gammelt. Jeg har svært ved at fatte, at det er min lillesøster som er 24, og ikke mig. Det var da mig, som var 24 lige før, ikke????
Men nu er jeg så 28 og har et barn, og fast ejendom og bil og husdyr og kapitalpension og ratepension og hele baduljen.
Jeg går ret meget op i min fødselsdag. Sidste år, var jeg vildt nervøs ved tanken om evt. at føde på min egen fødselsdag. Både det med, så at skulle dele dagen med barnet og måske blive glemt lidt selv, men sandelig også det med, at skulle tilbringe hele denne min favorit-dag indespærret på en fødegang med ulidelige smerter. Ikke lige det bedste scenarie for boller og kakao og gaveudpakning.
Men jeg gik så alle de dage over, og Klara fik sin egen fødselsdag, d. 7.7. – også en pæn dato.
Sidste år blev vi i kbh. fordi jeg var en meget højgravid minihval, så jeg turde ikke tage til Fyn og holde fødselsdag som traditionerne foreskriver. Jeg ville gerne være i nærheden af Hvidovre.
Men i år skal det være anderledes 🙂
Eller rettere – i år skal det være som det plejer!
I år er vi på Fyn, hjemme ved min mor og far. Min søster kommer også, og min mormor og hendes søster (som er min ekstra mormor, fordi hun ikke selv har mand, børn eller børnebørn – hun har os). Og så gør vi tingene som vi plejer – som jeg elsker dem.
Vi starter med at grille i haven. Og som regel er der noget med rejer til forret og noget med jordbær til dessert. Jeg elsker rejer og jordbær og juni er jo tiden for dem. Sjovt nok elsker Klara også rejer og jordbær, så vi må have ekstra mange i år.
Så griller vi noget lækkert kød og får sikkert nye kartofler fra min mors have. Det trækker som regel ud, og så er vi altid lige ved at komme for sent ned på havnen og stranden, hvor resten af byen (500 pers.) turister (ca.500) og godtfolk fra oplandet (ca 100) står rundt om bålet og synger Midsommervisen. Så holder en eller anden lokal politiker en halvkedelig tale, hvoraf man kun kan høre halvdelen, og så er der fyrværkeri efter bålet er brændt ned.
De somre hvor vejret er godt, tager vi ud i min fars store båd, sammen med de af mine forældres venner der vil med, og ser på det hele fra søsiden. Det er så smukt, når vandet er stille og klart, himlen er lilla og gylden og lyserød og bålene langs kysten gløder i skumringen. For mig, er den aften indbegrebet af dansk sommer, og jeg har altid følt en sær stolthed over at være født den dag.
Da jeg var yngre, fik natten ingen ende – den er jo lang, sådan en lys sommernat. I år er det første gang jeg holder fødselsdag som mor, så mon ikke jeg får brug for nogen timers søvn? 🙂
Ellers er der altid et lille tivoli på havnen, der er altid nogen som kommer op at slås, nogen som råber af turisterne, nogen af dem fra oplandet som er provokerende osv – provinsbal når det er bedst 🙂
Da jeg var stor teenager og gik på efterskole, havde jeg alle mine bedste venner på besøg den dag. Så sov vi i soveposer på stranden og lavede snobrød over bål. Og dagen efter tog hele flokken som regel afsted på Midtfyns festival, med en kasse røde sodavander fra min far… – den venlige naive mand 🙂
Åhh, det var tider. Men nu er midtfyns konkurs, min ungdomskæreste er forsvundet fra jordens overflade og jeg vil sikkert hellere sove i en behagelig seng, fordi min datter vækker mig kl halv 5, fuldstændig kold over for om mor har danset på vulkaner hele natten eller ej.
Åhh, jeg håber jeg får gode gaver!
