Italien er pænt, men det vidste vi jo godt. Jeg elsker Firenze. Stemningen, middelalderbymidten, at gå rundt midt i historien, købe ting, spise is, alt det! Her kommer lidt assorterede billeder.
Ja, der er et sted hvor chokolade løber ud af hanerne! Jeg købte et glas med hjem, for det smager guddommeligt på pandekager. Og et billede taget i smug, på Uffizierne, fordi jeg simpelthen ikke forstår det næsehorn de skubber rundt i gaderne? Billedet forestiller Josef der præsenterer sin far og sine brødre for faraoen. På trods af de italienske bygninger må det altså foregå i Egypten. Igen; hvorfor skubber de et næsehorn ind på pladsen?? Var de mindre vilde og blodige i deres dyriske opførsel, i bibelsk tid? Jeg forstår det ikke?
Vi spiser udmærket og går over 10.000 skridt om dagen, så jeg er mæt og træt. Nu er vi i Bologna og i morgen starter konferencen. Og onsdag er der børnebogsmesse.
Åååh hvor skønt det ser ud…
Dejlige stemningsbilleder. Har ikke noget svar på det med næsehorns-skubning. Nok noget af det underligste jeg har hørt om i nyere tid.