Jeg er blevet moster

I fredags skete det endelig. Efter et par døgn med regelmæssige veer der ikke gav nok, og til sidst en lidt stresset baby, fik min søster et kejsersnit fredag aften. Jeg nåede at være med det meste af aftenen, men kunne naturligvis ikke følge med ind på operationsstuen. I stedet ventede og tudede jeg udenfor, sammen med min søsters søde svigerinde, som jeg også kender fra gymnasietiden. Vi spiste alle hendes minimuffins selv. Kl. 20.32 kom Eva ud og hun er simpelthen så fin. Hvis du følger med på Instagram, har du ikke kunnet undgå at se billeder af hende de sidste par dage, men her kommer de da lige igen. Jeg regner med at besøge hende senere på ugen og tage nogle friske. De vokser jo som ukrudt i den alder.

20130129-134553.jpg

20130129-134605.jpg

Og ja, hun ER smuk. Det er hun altså. Hun har arvet sin mors gode kinder og har samme trutmund som Agnes, så det kommer ikke til at gå helt galt.

Apropos Agnes, så vælter hun guldkorn af sig i forbindelse med den her familieforøgelse. Da jeg skulle derud fredag aften ville hun gerne med, og jeg sagde, at det gik ikke, for sådan en fødsel er kun for voksne. Der kunne godt være lidt blod. Den tænkte hun over, og så sagde hun “er det fordi det bliver uhyggeligt? På samme måde som en voksenfilm?” og ja, det er jo ikke helt galt.

I søndags spurgte jeg hende, hvad hun ønsker sig i fødselsdagsgave. Hun fylder jo fem om en md. Ufatteligt. Men hun sagde “jeg har allerede fået den eneste ting jeg ønsker mig” – nå, hvad er det, sagde jeg? “Det er en kusine.” sagde hun. Nåårhh, hva! Jeg har dog alligevel købt en mini limpistol og nogle strømpebukser til hende. De sidste vokser hun konstant ud af og det første kan hun rigtig godt bruge. Hun er sådan en stor-producerende kreapige.

Så her går det godt med det. Ellers er jeg bare sådan januartræt og ugidelig, og så laver jeg ikke alle de ting jeg gerne vil, og så bliver jeg skuffet over mig selv, og bliver endnu mere ugidelig. Fed cirkel. Vi arbejder hårdt på det næste nr. af online magasinet Blogish, og jeg får ikke leveret halvdelen af de bidrag jeg gerne ville. Men det bliver godt alligevel!!!!

Dette indlæg blev udgivet i Hverdagsliv og tagget , , , . Bogmærk permalinket.

6 Responses to Jeg er blevet moster

  1. Louise skriver:

    Altså. Jeg har læst med på din blog virkelig længe; faktisk siden jeg engang (omkring år 2005-6 seks stykker) googlede noget med en åleskindskalender og havnede hos dig? Nå, men jeg har jo også læst om din søster og tit tænkt på, at det lød som om I havde et virkelig dejligt søsterskab. Og nu viser det sig, at jeg kender hendes kæreste. Eller, det gjorde jeg engang, som helt ung. Nu kender jeg ham kun på Facebook. Hvor jeg har læst om den samme dejlige baby Eva. Og lagt to og to sammen. Jeg gætter også på, at det var Agnes der sagde noget sjovt om din søsters store mave – noget med om man mon skal bruge limpistol eller tape for at lave sådan én? Jeg morer mig stadig. Tillykke.

    Hilsen fra en trofast læser der nu nææææsten synes det er lige som at kende dig rigtigt i virkeligheden,
    Louise.

    • thejulesrules skriver:

      Du godeste, Louise! L i l l e verden! Klart vi kender hinanden 🙂 sådan har jeg det også.

    • thejulesrules skriver:

      Og ja, det var Agnes der sagde det der. Skal man bruge smør eller tape? Ret meget smør, viser det sig 🙂

  2. Pernille skriver:

    Tillykke. Det er altså stort 🙂

  3. Louise skriver:

    Smør, hæhæ 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.