Nogle dage, som i dag, er jeg virkelig træt af det deltidsarbejde. Jeg keder mig. Jeg vil gerne ud og fnise med nogle kolleger eller noget.
I stedet sidder jeg her og skriver, og har skrevet rigtig meget. Undtagen den boganmeldelse færdig, som jeg skylder Grith. Typisk. Tilgængæld har jeg arbejdet på to små historier for børn, som illustator-anna gerne vil illustrere. Og på mit følgebrev til forlagene omkring den anden bog. Jeg er blevet opfordret tilpas meget nu, til at rykke på det, men helt ærligt så har jeg svært ved at se det ske. Det er jo ikke stor kunst, men det er Vild med Dans selvfølgelig heller ikke, og det sælger jo, det skidt.
Når man keder sig, så kan man også altid kigge lidt på sine statistiker og sådan var det så, at jeg opdagede, at dagens absolut tåbeligste google-søgning der har ledt en stakkel til denne side er; mit barn er hjulbenet. For det første – hvem søger på den slags sætninger??? Og for det andet – hvordan i alverden kan min latterlige blog være googles bedste bud på et svar?? Min side kommer som første link på den søgning! Det er da horribelt. Mit barn er IKKE hjulbenet og jeg har ikke engang nævnt det i en samlet sætning.
Dagen kan alligevel ikke hamle op med i går, hvor jeg både fik trænet, spist sushi og drukket kaffe med maya, og snakket fagligt med anna på vej hjem fra vuggestuen. Kæft, det lyder som sådan et liv nord for københavn. Det er det altså ikke. Og jeg vil hellere have et arbejde.
Hej Julie,
Jeg endte ikke på din side ved, at google på hjulbenede børn. Nej, jeg googlede på “sider fra Danmark” og “Luella Bartley”. Som ejer af en gråblå Giselle bag, var jeg bare nødt til at se, om der var andre som mig, der var forelsket i sin taske…
Ja, sådan er der altså også nogle der ender på din blog, og nu har jeg de sidste 3-4 måneder nydt, at følge med i dine skriverier…
Ihhhhh, hvor vildt! En taske-ejer! Du kan da ikke bare være anonym!!! Vi må lave en luella-klub, eller noget?? 🙂
Det lyder som alletiders! Er i forvejen medlem i klubben “Savler over tasker jeg absolut ikke har råd til” 😉
Mvh. Nanna
Glemte forøvrigt at sige, at Amerikansk Vogue i en artikel i deres September issue udråber Giselle bag til, at være én af de nye klassikere. Man kan da ikke undgå, at være lidt stolt over at eje en… Så må alle gerne have deres Mulberry Roxy i fred for mig, hvis jeg bare kan have min Luella!
Intet i vejen med Roxy… meget apropos hvad vi snakkede om lørdag i taxaen.. :o)
Håber du er kommet videre med skriveriet og at pigen ikke irriterer mere… if you know what I mean.
Roxy, roxy, roxy… jeg ved godt jeg selv er stor fan af gode kopier, men den der friis og company har nu ødelagt roxy-glæden for mig. Derfor elsker jeg luellaen – ikke alle har den. Og ingen har en kopi – endnu 🙂
Julie, kender det godt, man keder sig men gider ikke lave det man burde:-) Jeg håber dog alligevel snart på at få anmeldelsen:-)