KATastrofe!

Uha uha, der er sket en katastrofe herhjemme.

Vi passer mormor og morfars kat, fordi de er på ferie længe. Kitty er ellers voldsomt populær ved Klara, men den er også skyld i en del følelsesmæssige udbrud.

Først fordi den ikke ville kæle med hende. Hyl og gråd og tænders gnidsel – MOooooar, vil du ikke nok lære mig at kæle med katten?? Jo jo, det ville jeg og det gjorde jeg og de blev fine venner.

Men så skulle katten lige spille fandango inde bag Klaras mørklægnings rullegardin, mens vi var på badeværelset og børste tænder. Bang, krash, kliiiir lød det så… og Klara græd med det samme! Det var min engel, min lyskugle, min magiske englekugle – hun vidste det bare, og jeg vidste det. Sådan er vi. Vi ved ting. Og det var det.

Hold da op, hun var helt utrøstelig. Endnu et punkt, hvor hun minder lidt for meget om sin mor. Jeg hader også når nogen af mine ting går i stykker. Hun hulkede og jamrede. “Jammen jeg havde liiiiige fååået den, den var helt ny og den var så smuuuuuuuuk” osv.

Vi ringede straks til farmor, som var den glade giver, men hun tog ikke sin telefon. Vi må prøve igen i morgen og opspore forhandleren af magiske, lysende englekugler.

Jeg har fundet et billede af den på nettet, men det er ikke et sted, hvor man kan købe den – man kan byde på den, og den slags gider jeg ikke bruge tid på. Men så kan I se, hvordan den ser ud, og hvis nogen ved hvor man kan købe en, så kan I redde en 4 årig dramaqueens liv!

Det er sådan en med LED lys i, som skifter farve når man tænder for den.

Jeg frygtede først at det ville ødelægge forholdet mellem Klara og katten for evigt, men hun bebrejdede den slet ikke. Den gjorde det ikke med vilje, hulkede hun. Og nu sover de begge nok så sødt – i min seng.