Nå, men nu har jeg så frameldt mig efterlønsordningen. Skulle jo tage stilling inden på fredag (hvor jeg har FØDSELSDAG!!! og fylder 30 24!!
Lidt sær følelse. Ved ikke rigtig om jeg har mistet noget eller ej. Må vel hellere få startet mere egopræget pensionsopsparing så. Men hele det der pensionscirkus er noget af det mest fjerne og ubegribelige jeg kan komme på. Man aner jo ikke, om man dør i morgen eller når man er 102. Og om man overhovedet får lov til at gå på pension. Eller om man som 78 årig bliver sendt i aktivering, fordi der er brug for hvert et hovede. Eller om man, som min far, der blev arbejdsløs i en overgang, som 58 årig – blev tilbudt en ny uddannelse. Som gulvlægger. Virkelig gennemtænkt dér, kommune! Super arbejde!
Jeg satser på at få en masse børn, og så vil de tage sig af mig. Så vil jeg sidde foran pejsen med et tæppe over benene og en kop varm the, og fortælle historier fra de varme lande og de gode gamle dage. Og alle mine børne- og oldebørn vil tigge om mere. "kom nu Mor Julie, fortæl mere!" vil de bede, med store våde hundeøjne. Og jeg vil gnække, og fortælle om dengang jeg dansede med Bono på scenen, under en koncert. Jeg vil være matriarken.
Enten det, eller også skal stoffer få et vildt godt betalt job, og indbetale pensionsopsparinger til os begge, mens jeg går hjemme og bager kager og skriver bøger og vander roserne. Eller hønsene.
Jeg stemmer for masser af børn – uden tvivl! 🙂
Nemlig lone. Jeg tror også lige jeg kan klare, som 65 årig, at hvæse #sssscchhyyyssss!!!” og løfte min arm og pege og sige “den står derovre”.
Og Jokih – du har måske ret, men du glemmer at tage højde for, at alle mine børn naturligvis er meget bedre opdraget end gennemsnittet, og de vil bestemt ikke være egoistiske eller ligeglade 🙂
Jeg må på det bestemteste protestere – den mest ubehøvlede aldersgruppe i dag er IKKE de unge, men de pensionister der føler at de har ret til at være besværlige. Hvorfor mener de lige at de ikke skal opføre sig høfligt, bare fordi de har passeret 70?
Det lyder som en god plan 🙂
Men med den udvikling vi ser i dag hvor unge mennesker ikke kunne være mere ligeglade med andre, så ville jeg have en back-up plan i håndtasken.
Hvad med at starte underskrifter og indsamling til et olle-kolle med andre i samme aldersgruppe 😉
Jeg har også frameldt den der efterløn – synes det er et tåbeligt begreb: Kan man ikke arbejde fordi man er nedslidt, så har man krav på en ordentlig pension. Men du har jo (vist) en kattelem når du bliver 35..om maaaaaange år. Det har jeg så også passeret, men helt ærligt – hvor nedslidende kan det være at teste hørelse på folk??
Hej Julie
Kom tilfældigt ind på din blog, og har nu nydt en times tid i dit selskab! tillykke med artikler og berømmelse. godt gået. her går det nu fint, efter lidt start udfordringer. men lille baby Caroline er efterhånden blevet 7 måneder og skal snart starte i vuggestue, inden jeg skal tilbage på arbejde. mange hilsner Lotte (tidligere barsk chef!!)