den 12.11. – pludselig går det op for mig; i dag har jeg kendt min ekskæreste i – hmm – lad mig lige tælle…9 år! Og det er over et år siden vi slog op. Meget mærkeligt egentlig. Vi var sammen i næsten 8 år, og nu er vi så "bare" venner og har det fint med det, har begge andre kærester og er kommet videre.
Vi mødtes i 2.g. og jeg troede egentlig det bare skulle være os, for vi passede så godt sammen, havde næsten alt til fælles og han var så god til så meget. Der var bare lige en ting, som han ikke var særlig god til; at elske mig. Og i længden er det jo ret vigtigt.
Det er vildt at tænke på, at vi prøvede at få et barn – det ville jo nok være gået i stykker mellem os før eller siden alligevel, og så havde det stakkels barn siddet der i midten. Jeg ved ikke, hvad jeg tænkte på – jeg ville bare så gerne have et barn, selv med en mand jeg kedede mig sammen med og som jeg jo godt vidste ikke var den helt rigtige.
Og så mødte jeg en anden mand og det sidste jeg tænkte på, var at få et barn – og så sker det efter så kort tid.
Verden kan være et rigtig mærkeligt sted at være. Man kan aldrig vide, hvad der sker.
Onsdag er igen babyrytmik og mødregruppe. Jeg er bare så vild med min mødregruppe. Vi kan virkelig tale om alting helt åbent, også de svære og hårde ting. Klara og Elsa, der bare ikke vil sove og som skriger så meget ind i mellem. Lucas der er så meget syg. Den ene mors kæreste, der ikke er så meget på banen, som hun ville ønske. Det er 6 enormt dejlige piger, med 6 vidunderlige børn og jeg har slet ikke lyst til at flytte mere, for så vil de jo ikke længere bo lige ved siden af mig 🙂
Sjovt nok brugte den ene af dem også ND meget før hun fødte og jeg kunne godt huske hendes brugernavn og nogen af de indlæg hun skrev på junisiden.
Nu sover ham stoffer igen på sofaen – vi må lære at gå tidligere i seng her i huset 🙂
kh julie
