Åh, om halvanden time skal jeg scannes. Jeg er meget nervøs. Veksler mellem helt sikkert at kunne mærke den lille rumstere, for 10 min. efter at være overbevist om at den er død. Hvis jeg ikke bliver skør i hovedet af den her graviditet, så ved jeg ikke, hvad der skulle kunne gøre det.
Jeg er så spændt på om den er i orden. Og om de kan se kønnet. Svigermor har ringet, hun kan heller ikke vente. Og min søster, hvis tå er blå og hævet, halter herud for at tage med. Alle er så forventningsfulde. Alt det ansvar man bærer på.
Jeg har ikke engang lyst til at tage ind til Kaiku og prøve den der kjole. Kan slet ikke samle mig om noget og er begyndt at læse Harry Potter bøgerne forfra. Christ. Jeg skal nok opdatere i eftermiddag.
Opdatering:
Nå, det tog så rigtig lang tid. Faktisk var vi derude i 2 og en halv time, og det var kun den første halve time, der var ventetid. De scannede mig i 2 timer! Bøllefrøet ville bare overhovedet ikke ligge stille, så der var flere ting de ikke rigtig kunne se og derfor var i tvivl om. Også ting man ikke må være i tvivl om, f.eks. noget med et trekantssnit i hjertet – hvilket jeg erkender godt kan være svært at se på noget der kun er en centimeter stort – og hvorvidt min moderkage lå nede foran udgangen. Så nu ved jeg, hvorfor de kalder det en GENNEMscanning. 4 personer måtte scanne mig, før de var sikre. FIRE forskellige. Til sidst kom der sådan en rigtig erfaren rotte, og hun var ikke spor i tvivl om hvor den moderkage begyndte og hvor den stoppede og hun kunne sagtens se det der trekantssnit i hjertet. Så det var meget beroligende endelig at være sikker. Hverken hjertefejl eller kejsersnit er liiige mig…
Det var ret sjovt at se den flygte fra dem. En meget livlig lille en. Hver gang de fandt den med scanneren, så så man bare røv og ben og så var den svømmet væk igen. 14 cm baby, med en centimeter hjerte.
De kunne dog ikke se kønnet. Den lå jo aldrig stille, og de prøvede endda virkelig at kigge efter det. Men vi så heller ingen tap, så selv om de sagde, at den nok bare er for ung til at man kan se det endnu… såååå kunne det måske godt være en pige? Ingen ved det, men I kan godt regne med at jeg er den der om nogen uger vil bruge 800 kr. på at finde ud af det.
Jeg tror helt sikket det er en lille pige, og så skal hun da hedde Alma skal hun ikke? 🙂 Passer så fint med Clara, synes jeg!
Dejligt at det gik godt, omend omstændigt. Lyder som en frisk lille éen… 🙂
800 kr, er det så en almindelig ultralydsscanning eller en 3D? Vi fik en 3D og det er altså en kæmpe oplevelse. Det var så syret da jeg fødte min søn i sidste uge, for jeg kunne genkende ham:-) Det kostede 1250 kr.
http://www.scanningsjordemoderen.dk/ContentId/2/Default.aspx
Kh Mette
Og så var der ikke tid til at prøve den kjole bagefter?
Dejligt at du fik ro igen – for et kort øjeblik forstås.
Tror måske bare, man skal acceptere, at bekymringerne og angsten altid vil være der, når man er mor eller gravid.
Puha Julie, se at få fat i din søster eller en veninde. Når jeg har det sådan, er det nemlig allerværst at være alene, for så sætter fantasien da først igang. Selvfølgelig er alting tip top i orden. Jeg glæder mig meget til at høre, at det bliver en dreng 🙂 (sønner er så sjove, min er 14 mdr.)
Hilsen Line
Pøj pøj med det.
Glæder mig til at få opdateringen 🙂
Uiiii, jeg er også spændt. Ikke på om den lever, for det er jeg overbevist om at den gør….men på at få kønnet at vide. Heya Viggo Baloo, Heya Viggo Baloo (ja, for det synes jeg han skal hedde – HVIS det er et dejligt lille stykke mandfolk altså)
Direkt fra Grønland: nogle grønlandske drengenavne som jeg kan godt lide:
Inuk eller Miilu?
nå men det lyder måske mærkeligt når man bor i Danmark.