Nå, men hvis man vil have mange læsere, skal man åbenbart bare mene noget om lærere. Det er et hot emne, og folk må have delt mit indlæg, for pludselig er her over 3 gange så mange læsere som på en normal dag. Det er fint, jeg er glad for, at nogen kunne bruge det til noget. Og jeg er glad for de kommentarer der er kommet, men har ikke svaret på dem, fordi jeg ikke havde lyst til at det skulle blive en diskussions tråd.
Siden det sidste indlæg om sagen, er der sket flere ting og jeg har tænkt mere. Jeg støtter stadig lærerne, meget, og håber den flotte demo i torsdags får en eller anden form for effekt. Mit pessimistiske jeg, tror det desværre ikke. Jeg tror, at når man kan opføre sig så uopdragent overfor andre mennesker, som Bjarne kan, så er man ligeglad. Tænk at sidde på nationalt tv og sige “nu er det jo ikke de dygtigste der bliver lærere, det skal vi have gjort noget ved”. Jeg var blevet aldeles rasende, hvis nogen omtalte min profession på den måde.
Men kære lærere. Jeg er også blevet opmærksom på en rigtig grim side af den her konflikt. Mange af jeres gode kolleger er ikke organiserede. Det kan der være mange årsager til, jeg er sikker på den enkelte gør op med sig selv, hvad han eller hun har lyst/råd til og brug for. Hvis jeg f.eks. blev arbejdsløs og måske ansat som lærervikar et sted, ville jeg nok fortsat være medlem af BF og ikke af DLF. Hvad ved jeg, der kan være tusinde årsager. Og nu er nogen begyndt at mobbe. Det er heldigvis ikke alle, jeg ser heldigvis et meget stort flertal der tager afstand fra den form for opførsel. Men det sker.
I ÅBNE grupper på facebook f.eks. Hvor vi altså allesammen kan læse med. Forældre, politikere, de kolleger det går ud over.
Et eksempel.
En virkelig dygtig og sød skolebibliotekar jeg kender, kommer gående med et stort grønt badge, hvor der står “jeg er tjenestemand og medlem af DLF”. Fordi jeg har læst nogle grimme tråde i nogle åbne grupper på facebook er jeg opmærksom på mobbe tendensen og spørger hende derfor (halvt i sjov, for jeg forestiller mig virkelig ikke at nogen mobber sådan en som hende) om hun går med den badge for at undgå at blive mobbet. Ja. Siger hun. Ja?! Kolleger, som hun har kendt og arbejdet sammen med i årevis, er pludselig begyndt at komme med spidse bemærkninger og sure kommentarer, over at hun går på arbejde. Jeg var i chok og virkelig vred på hendes vegne.
Og det slutter jo en dag. Og så skal I arbejde sammen igen. Og nogen af jer, skal undervise mit barn og lære hende at sige pyt, når hun føler nogen har trådt hende over tæerne. I skal lære hende at tilgive, når nogen tager hendes blyant, snyder foran i køen, ser hende over skulderen, afviser hende i frikvarteret, eller hvad der nu opstår af problemer mellem børnene i skolen. I skal se hinanden i øjnene og samarbejde. Og det forestiller jeg mig kan være vanskeligt, hvis nogen af jer nu sender sure kommentarer efter tjenestemændene og de uorganiserede. Ja, det er da skide surt at I må tage lån og de tjener løn. Men det er jo bare sådan det er. Det retfærdiggør aldrig voksenmobning. Noget af det jeg læste på facebook i de der åbne grupper (som nu er lukket ned, fordi mange af jer også syntes det var for pinligt at have stående der, hvor vi alle kan læse det) gav mig ondt i maven. Snak om at fryse de uorganiserede ud, når man vender tilbage. Presse dem til at søge andet arbejde.
Man kan mene hvad man vil, og man kan synes det hele stinker lige nu. Men det er ens pligt, som et ordentligt menneske, ikke at synke til laveste fællesnævner. Du er bedre end det. Man skal opføre sig ordentligt og holde sin egen sti ren. Især når man har så vigtigt et job, hvor man – ligegyldig hvordan vi vender og drejer det og ligegyldig hvor meget mit barns opdragelse er mit eget ansvar – ER en stor rollemodel for og indflydelseskilde på børn.
Det kan ikke gradbøjes. Det er aldrig i orden at mobbe. Nej, aldrig. Nej, heller ikke nu. Nej, heller ikke de der uorganiserede. Nej. Nej, sagde jeg. Du kan ikke gradbøje det. Opfør dig ordentligt, ellers er du jo ikke bedre end Bjarne?
På en af de broer jeg kører under hver dag, hænger der et stort banner, hvor der bare står FØJ. Det dytter jeg ikke af. Hvem er det føj rettet imod? Føj hvad? Ret din vrede det rigtige sted hen. Så skal jeg nok dytte.
Del, del, del, del, del!
Jeg er meget enig! Tak for et godt og meget vigtigt indlæg!
Opfør dig ordentligt, ellers er du jo ikke bedre end Bjarne – kunne godt gå hen og blive et ok ordsprog. Måske kan man få det til at trende på Twitter… 🙂
Desuden 100% enighed herfra!
Vel talt Jules!
Vel talt!! Så enig”
Det er derfor du er dronning af Blogland.
Ha! Ai, men det er jo ikke mig.
Står du måske ikke som monark på facebook? Lawyered
Jeg synes ikke man kan skære alle over en kam. Jeg klapper af tjenestemændene, men nasserøvene, som vælger at lade os andre betale for at de arbejder under en ansvarlig overenskomst har jeg ikke noget til overs for.
Jeg gider ikke mobbe dem, men hjælp og samarbejde, det kommer de selv til at rode med. De har sat sig udenfor fællesskabet, ikke jeg!
Så er det jo godt du ikke underviser mine børn, Thomas. Jeg forstår godt dine argumenter, men intet – I N T E T – retfærdigør mobning.
Men jeg skriver jo også at jeg ikke gider mobning. Men helt ærligt: Hvordan peger pilen på dig selv i det her?
Du tænker bare på dig selv og dit barn, men synes at så må andre overkomme deres forskelligheder. Du skriver at det er jo bare surt, men det er jo sådan det er.
Øhhh NEJ!
Det er ikke sådan at de uorganiserede nasseprinser og prinsesser tilfældigvis står udenfor!
Respekt for tjenestemændende og de der er organiserede i andre forbund, men de som bare vælger kontingentet fra og lader os andre betale for at der forhandles centralt har ikke opført sig kollegialt, så skal du gå i rette med nogen, så gør det med dem!
De burde have tænkt på at der en dag kunne komme en konflikt, hvor de egoistisk havde sat sig over fællesskabet for en tur til Bali eller en ny iPad.
Jeg mener, at det er dem der ikke har tænkt det til ende, at konflikten ender en dag, og at de dermed vil stå med et forklaringsproblem. Til daglig har de fløjet under radaren på bekostning af os andre, men helt ærligt: Hvordan ville du have det med dem?
Som understreget før, så synes jeg at chikane og mobning er under værdigheden, men derfra og så at sige “Det er da OK og iorden” der er et stykke.
Hvis din veninde havde knaldet din mand ville du nok have lyst til at flå øjnene ud på hende, skide hende i halsen og køre hende over med en damptromle?
Men sådan gør vi jo ikke. Vi er civiliserede borgere, og følger loven. Den dikterer dog ikke et fremtidig venskab i sådan en situation.
Ej heller selvom vi forsøger at lære vores børn at der er plads til alle ved festen!
Det er helt fint Thomas, din kommentar siger egentlig mere om dig, end om noget andet. Jeg er stadig tilfreds med, at du ikke underviser mine børn.
Jeg har vist heller aldrig givet udtryk for at målet for mig var at undervise dine børn? (Det er da et lidt perfidt og usagligt indspark – hvis man ikke er enig med dig, er det så mobning?)
Det du blander sammen i dit indlæg er undervisning og kollegialt samarbejde.
Jeg kan da som forælder godt følge dit spinkle håb: At mit eget barn ikke kommer til at stå i et undervisningstilbud, hvor arbejdsmiljøet er forpestet af dårligt samarbejde.
Men jeg mener du retter kanonen i den gale retning, når du synes det er op til de organiserede at rumme de uorganiserede. Alle der bliver ansat på folkeskolerne bliver kontaktet af deres tillidsmand, som byder dem velkommen og tilbyder dem at træde ind i lærerkredsen. Dem der siger nej tak, bør da i høj grad ærgre sig nu.
Konsekvensen af den verserende konflikt bliver utvivlsomt en forringelse af vores vilkår, men de vilkår som forringes er blevet til gennem et langt, hårdt forhandlingsarbejde, og gælder for den nyansatte fra dag et. Medlem eller ej!
At DLF ikke har takket ja til Bjarnebandens pistoltilbud, vil måske, gennem en konflikt, afbøde skadens omfang, såfremt der kommer et balanceret lovindgreb eller en forhandlingsløsning. Dvs. at lockouten af mig, og mine kollegaer kommer dem til gode, som valgte at spare sig udenom. De har så været på arbejde og tjent penge på at afbøde konflikten, mens vi andre har betalt for deres gevinst. Det mener du bare der skal slås en streg over? Sådan er det jo…?
Nej, og det er bageteliserende at sammenligne overenskomstnasseri med at få sprunget over i køen. Jeg er ikke selv i nogen facebookgruppe mod uorganiserede, ej heller har jeg hørt om nogen grupper. Havde jeg hørt om det, havde jeg ikke lyst til at være med, for jeg mener ikke at man aktivt skal fryse ud/mobbe.
Men at de uorganiserede skulle kunne forvente venskab, sammenhold og kollegial opbakning, det er mig alligevel for spidst. På skolen hvor jeg er spiller vi fra tid til anden en gang floorball mod en anden skole. Der er en uorganiseret. Ham gider jeg ikke spille mod mere. Kald det barnligt eller bjarnligt, men det er ikke en del af mit job.
Nu skal jeg nok lade være med at spamme din blog mere med faglig kamp, men jeg synes din kommentar om at det siger mere om mig end noget andet provokerer, fordi jeg faktisk, udover at sige noget om mig (og derved sætte min egen røv i klaskehøjde) også forholder mig til den problemstilling du bringer op.
At du og jeg ikke er enige, det er så ærgerligt for nu.
Jeg håber for dig at dine børn har lærere der i dine øjne er bedre end mig:-)
PS. Med tjenestemændene forholder det sig jo stik modsat. De må ikke konflikte, de skal passe deres arbejde, men de sympatiserer med os andre, bl.a. ved kontingentforhøjelser, og dermed er solidariteten intakt.
Jeg forstår masser af dine argumenter, Thomas, og kan sagtens se at det bliver svært bagefter. Personligt ville jeg aldrig stå uden min fagforening. Jeg synes bare du er personlig, aggressiv og grov i din retorik og det skader din sag mere end det gavner.
Og jeg ville vælge at spille fodbold med de der gad, og fortælle dem om det positive jeg får ud af at være organiseret. Og jeg ville samarbejde med dem, professionelt, og holde mine følelser for mig selv.
Ja man skal passe på man ikke bliver bjarnagtig 😉
AMEN!!!!!!
Kan ikke være mere enig!
Tak! Det er heldigvis ikke mange, der ikke er organiserede – organisationsprocenten er vist ca. 97 – og det er højt:-)
Ja, det er det heldigvis. Jeg har også hørt at det tal stiger nu, så der er nok nogen der får øjnene op for, hvad man kan bruge sådan en fagforening til.
Jeg læste med stor, stor fornøjelse dit første lærerindlæg. Og blev rigtig ked af at læse dette, på min faggruppes vegne vel at mærke. Jeg synes, det er top åndet af den lille procentdel som har valgt krifa fremfor dlf, en discountløsning som lader andre trække det tunge læs. MEN: Det er ikke nu, den diskussion skal tages, og vi har nu engang frihed til at organisere os, som vi vil. Jeg håber, at de omtalte lærere vil rette fokus mod vigtigere sager og genfinde kreativiteten og den gode tone, for der er store og vigtige ting på spil.
Det er lige hvad der er! Nemlig. Og hvis man først begynder at snerre internt, tager det fokus fra den vigtigste kamp og man risikerer at miste den brede folkelige opbakning.
*like