De har så ikke ringet fra det der ene sted, som ville ringe i dag, hvis jeg fik det. Så når nu kl. er blevet 16.30, så tror jeg godt, vi kan konkludere, at det ikke skulle være dér, jeg skulle folde mig ud. Det er sandsynligvis min egen skyld, fordi jeg har siddet hjemme hele dagen, med både mobil og stationær tapet til hver sit øre. Alle ved jo, at telefonen aldrig ringer med det man venter på, når man er i nærheden af den.
Jeg kan bare mærke, at det her ender med at selv I, mine mest trofaste støtter, mister troen på mig. Der skal ikke ret mange flere frugtesløse jobsamtaler til, før selv I vil begynde at spørge jer selv; hvorfor FÅR hun ikke et af de jobs? Hvad er der GALT med hende??
Don't go there, julie – vi gider ikke ud af den tangent! Og der er en samtale til på torsdag. Der kommer altid en sporvogn og en samtale til, eller noget.
Om du så “ikke får” 100 jobs så mister JEG i hvert fald ikke troen på dig. Der sker jo nedskæringer i det offentlige og er derfor svært at få regulær bibber-plads… og sådan nogle andre steder med seje jobs får jo 1000 ansøgninger og så er de så fastlåst i traditionel tankegang at de altid ansætter ham dem trendy på snart 40 med knap ditto års erfaring, selvom han er en røv…
Helt ærlig Julie – tror du på nogen måde dine jobs har noget med tiltroen til dig at gøre??? For min skyld kan du være arbejdsløs så længe du orker det, bare du har det godt. Hellere det end at tage et job bare fordid et er et job og så sidde dér og ha det elendigt. Min telefon har kimet hele dagen og ikke en eneste gang har jeg nået at tage den og ikke en eneste gang er der lagt besked – det er hemmeligt nummer hver gang!! Gid jeg var blevet hjemme :o)
Pøj pøj med alle samtalerne!
NEVER…aldrig mister vi troen på dig. Måske på arbejdsgiverne, men ikke på dig.
Bortset fra det, så har jeg også sådan en plakat-fryns-ting. Elefantens vuggevise som tegneserie fra skolebiblioteket. Og min mor har lige scoret “Sæbeboble grøn og sæbeboble rød”. Det er en skøn bog fra ’70, og Mads P kan selv læse den! Han er 1½ år