Naivt

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forestillet mig.

Eller, jo, det ved jeg faktisk godt. Jeg havde forestillet mig, at de to ville lege inde på værelset i god ro og orden og uden at jeg hørte noget til dem i timevis. Og i mens ville jeg så forberede en 3-4 blogindlæg og pakke til mig selv og to børn, til 14 upcoming dage i Spanien.

I stedet har jeg brandslukket en tvær Agnes, smurt leverpostejmadder til Philip og hørt på endeløse spørgsmål og kommentarer om dette og hint. Nu er de heldigvis gået ud i haven. Og så burde jeg pakke. Bare lidt. Bare for at komme i gang. Så jeg ikke ender i pakke-hysteri-angst, som alle de andre gange. Hvor jeg mister stemmen, bliver svimmel, får panikangst og klaustrofobi og dårlig mave.

Jeg skal bare afsted. Når jeg sidder i flyet bliver alt godt. Så er det ude af mine hænder og jeg kan ikke gøre noget ved, om jeg har glemt den perfekte t-shirt og 40 ekstra hårelastikker.

Smukke Sienna i sin Mapiya kjole

Og så vil jeg godt lige reklamere for min veninde Celine. Hun holder ophørsudsalg i aften.  Kl. 20 åbner Strawberryflavour shoppen for sidste gang, og hvis du skal nå at sikre dig en af de helt unikke og håndsyede kjoler til småpiger, så er det nu. Celine skal videre på nye eventyr. Der er især mange kjoler tilbage i str. 2-3 år, og hvis jeg havde en i den str. så ville jeg helt hundrede købe en Mapiya kjole, men de fantastiske ærmer i stjernestof. Men det har jeg jo ikke. Og jeg kan aldrig beslutte mig, for hvilken af de kjoler jeg synes er fedest, så jeg ender altid med ingen.