– endnu ikke fundet. Men det ser ud som om der ikke længere vælter håbefulde massagehungrende kommentarer ind på det andet indlæg, så mon ikke vi snart finder en vinder.
Faktisk havde jeg planlagt at gøre det i dag. Jeg ville have udhulet en kasseret bog og skjult mit kamera i den, og så ville jeg med skjult kamera have filmet min kollega jannie (uden at man kunne se hendes ansigt, naturligvis. Selv om hun er smuk nok, det er ikke det, det var mere fordi hun nok ville være anonym?) mens jeg gik ind på hendes kontor og sagde “sig et talt mellem 1 og nogen og 70, Jannie” og så kunne I selv have set, hvor naturlig min autoritet er, og hvor beredvilligt hun ville svare. Men nu har hun barn syg, så de planer falder ligesom lidt til jorden… Jeg tænker på om der er en anden smart måde, men jeg har så meget hovedpine at jeg ikke umiddelbart kan se den. Måske må I vente til i aften.
Og så har jeg eller to andre bibliotekariske ting jeg gerne vil dele med jer i dag.
1. Vi har slået en stilling op. Og jeg kan personligt garantere for verdens sødeste kollega (nej, ikke Jannie, mig! MIG!) så hvis du kender/er en ledig bibliotekar så kig lige på jobopslaget her.
2. De danske folkebiblioteker har i samarbejde med DR´s Ramasjang startet en indsamling til fordel for den store Danmarks Indsamling, som slutter på lørdag. Den går ud på, at børn tegner tegninger som de afleverer på deres lokale bibliotek, og så indberetter bibliotekerne antallet af tegninger til Ramasjang, som så giver det videre til LEGO fonden, der har været så gavmild at donere 10 kr. pr. tegning til støtte for kvinder i Afrika og ofrene på Haiti.
Det kan blive til ret mange tegniner og ret mange 10 kr., så hvis du er forælder til et barn, så synes jeg du skal ringe ned til dit lokale biblo og spørge om de er med i projektet. Hvis de ikke er, så sig de skal tjekke deres nyhedsmails og se at få fingeren ud. Ai, okay, lad være med at sige det sidste… men spørg om de ikke kunne være med alligevel. Fordi du har bare en barn der tegner seriøst mange tegniner og som gerne vil hjælpe de der har brug for det. Antallet af tegninger og 10 kr. afsløres i showet på DR lørdag d. 30.1.
Og nu til noget ikke-biblioteksfagligt. Min søster fyldte 30 i går. Hvad fanden skal jeg give hende i gave?? Festen er i morgen og jeg bare helt på bar bund.
Du, Lena? Kan jeg mon får din mailadresse, så jeg lige kan skrive til dig næste gang, jeg er tom for gaveidéer? =)
Jeg har aldrig været så handlende (måske bortset fra sidste weekend nede i den lokale Kære Børn..) Jeg har lige ringet til bib, printet plakater med info om den der Gi en tegning kampagne. Har lagt info ud på vores hjemmeside og forventer nu, at alle børnene løber ned på biblioteket med tegninger i stride strømme. – Og jeg føler, jeg har gjort noget for Haiti (og så får jeg måske også lokket nogle børn med forældre på biblioteket – og det er jo enhver dansklærers mission, eller noget.)
SÅDAN Kirsten! Var dit bib i gang med den? Jeg har sendt mails og plakater ud til alle mine skoler og de andre institutioner.
Har lige tippet 2 veninder om jobbet 😉 De er begge biblodamer 😛
Uh, et job – siger den, der lige har fået afslag efter en samtale i går. Der var 25 til samtalen, så jeg prøver ikke at tage det personligt.
Men altså, det er nok ikke lige en jurist I har brug for….
Ang. søsteren – færdiguddannet, jobløs, 1980´er – ligesom mig. Hvad kunne jeg godt tænke mig ? Et job eller en rejse. Jobbet er jo ikke nemt at give og at rejse, er ikke så nemt når man først er i dagpengesystemet. Koncertbilletter, en dagstur til Malmø eller Lund. Sammen med dig. Det er mit bedste bud. Eller et smykke, måske snygg eller joan høgh øreringe.
Ja, de var med. Men de har ikke sendt noget info ud til skolerne. Og der står ikke noget på bibliotekets hjemmeside, så helt med i kampen var de ikke.
Vil straks sætte sønnen til rette med tuscher og papir. Fantastik idé synes jeg.
Gaver til søs…hmm..al selvforkælelse er top-dollar-gaver. F.eks gavekort til hendes absolut yndlingsfrisør, eller til en af de lækre skoforretninger på de dyre adresser. Jeg ville elske, hvis nogen gav mig en masse skåle/vaser fra f.eks. Anne Black (og der er lager-udsalg imorgen med, Vesterbrogade 14b tror jeg nok) eller Helbak.
God gavejagt:-)
MJ’s da……!!!!
Tak for tippet om bibliotekstegninger.
Søster vil vel blive rigtig glad for makeup i nye farver, klippekort til fitnesscenter eller at blive inviteret ud at spise fint – samme med dig?
Eller er hun mere til et interrail-kort, en fly-billet til London/Paris/Berlin (retur forståes), et årskort til Louisiana (eller lign.) eller en koncertbillet til yndlingsbandet (uanset hvilken by i Europa).
Måske har hun aldrig været med færgen til Oslo, aldrig set den smukke, smukke indsejling, aldrig danset i Nordens Berlin? Så ville det måske være lige i øjet med et lille cruise med kahyt og returrejse næste morgen?
Eller en skitur?
Du kunne selvfølgelig også bare stikke hende 2 flasker rødvin, en bagette fra Emmerys og et smukt udvalg af oste og dyrevelfærds-pølser. Men det ryger nok under festen imorgen.
God fest og tillykke til søs.
Jeg ser i den grad ud til at blive 30 jævnfør ovenstående. Men skal vist lige have mine søskende her ind og kigge 😉 Men jeg tror måske din søster vil have det på samme måde som mig – det med fitness – det vil bare være en overordentlig dårlig joke 🙂 Men alt det andet ovenstående: Ja tak!
Så længe du ikke giver hende Masøren, så… for han er til mig, Mig, MIG!
Jeg vil med det samme tjekke det lokale bib, og så evt. smide en henvisning til det på skolens hjemmeside.
Tillykke til søster – både med uddannelse og fødselsdag.
Min søster er jo, ud over at være sygeplejerske, også livredder i en svømmehal, så hun svømmer meget gratis. Tror hun har medlemskort til noget fitness.
Jeg tænker måske en koncert billet… men alle de gode er jo udsolgte. Nogen der har ekstra til John Mayer, så skriv da bare.
Kay Bojesens abe – noget som hun vil kunne kikke på resten af livet og vide, at hun fik, da hun blev 30 år. Aben er også bare smuk og æstestik. Her i huset bor flere af Kay Bojesens figurer, som vi har fået på dage i livet, som betød lige mere end andre 🙂
Fantastisk ide med indsamling af tegninger på børnebiblioteket, og 10 kr. pr tegning til Danmarks Indsamlingen 2010.
Både 5-årig oprører og 2-årig hystade er sat igang med at tegne- og budskabet er også spredt via min facebook. Mandag må jeg høre nede i børnehaven om det ikke var en ide at donere ugens høst af tegninger.
Arrrggg – det var da DET hun skulle have haft! Hm. Endte med en kjole.
Nå, men nu er lyset så fint, så jeg går i gang med en udendørs lodtrækning – håber resultatet kommer på i aften.
Du skulle da have givet hende et massagegavekort! Og til alle de andre massagehungrende så er der nok af MasSøren til alle, jeg forsvinder ikke foreløbig.