– Må sidde på vådt bilsæde, fordi nogen lod sidevinduet stå lidt åbent i går aftes.
– Kommer senere afsted end planlagt, fordi nogen har taget Agnes’ bilsæde ud, uden at sætte det i igen.
– Agnes må sidde på gennemblødt bilsæde, fordi nogen har sat det lige der i garagen, hvor det regner ned gennem taget.
Men
Og “Se mor! Et æble der er død!!!”
Jeg ville have blogget fra arbejde i dag, for der var ret stille. Men pludselig kom der to tyske nonner, i mega cool nonne udstyr. Og under en halv time efter, stod der pludselig to af de der unge mænd i meget pænt tøj, med mapper, som rejser rundt og forkynder. Mormoner?
Og så kunne min hjerne altså ikke mere. For meget religion in your face på en dag kan gøre selv den bedste helt blank.
Nu er jeg jo ikke den store politiske blogger. Jeg gider det som regel ikke, for man kan være sikker på, at så er der pludselig sure mænd i ens kommentarfelt, og det findes der ikke orker nok i verden til, at jeg orker. Men ind i mellem må man jo give sin mening til kende, borgerpligt og alt det shizzle.
Og mens folk dør af sult og forfærdelige ting sker alle vegne, så blev jeg optaget af den her enkelt historie hjemme i vores egen andedam. En dreng på seks år, som er født og opvokset i Danmark, og som skulle starte i børnehave kl. her d. 12.8. Men som nu står til at blive sendt til Indien, sammen med sin mor, d. 15.8.
Hans mor er veluddannet, IT ingeniør, og har et godt job i Ballerup. Hun er altså selvforsørgende og betaler god skat. Hun er oven i købet en af dem, som kan noget meget få andre kan, her i landet. Det bliver altsammen meget bedre beskrevet i den her artikel. Alligevel skal de nu sendes hjem, tilsyneladende bare fordi vi kan? Jeg kan ikke rigtig få øje på andre argumenter?
Det synes jeg, er åndssvagt. Det er da den slags mennesker vi har brug for. Dygtige eksperter, gode borgere!
Jeg synes, de skal blive her. Og det har jeg skrevet under på HER.
Nå, men SÅ er kjolen kommet! Tak til styledelux for hurtig levering. Og gæt hvad? Den passer perfekt! Den falder præcis så pænt, som jeg håbede/forventede.
Nu er jeg jo ikke modeblogger, så jeg stiller ikke op til fotografering. Og jeg er jo heller ikke fotograf, så I må nøjes med halvdårlige iPhone billeder og ord.
Kjolen i hel figur. Det er meget svært at fornemme forfedestheden, for den folder sig først rigtigt ud når man har den på. Jeg har ikke ejet et helfigurspejl siden et barn smadrede det jeg havde, så jeg tog den på og spurgte to 8 årige og en 3 årig, hvad de synes… “årr, du ligner en engel”, sagde Karoline. “nuåårhh må jeg arve den?” sagde Klara. “Sko! Jeg vil se sko!!”, sagde Agnes, der jo ER mors pige. “Du må ikke tage høje sko på”, sagde Karoline, “så ødelægger du dine fødder!”. Men jeg lovede kun at gøre det den ene dag, og så var det allernådigst okay.
Her kan man se underkjole silken. Den er fantastisk luftig at have på.
Her er de juveler jeg påtænker at tage på. Men jeg synes de passer bedst til de grønne sko. Hvis jeg vælger de lilla sko, synes jeg sølvsmykker vil være bedre.
Her kommer de fem spørgsmål:
Sp. 1: Hvorfor begyndte jeg at blogge?
Jeg begyndte at blogge/skrive dagbog på nettet i starten af 2003, da jeg ventede Klara. Jeg startede på Netdoktors Babyklub, det der i dag hedder Min Baby eller sådan noget. Jeg kendte ingen andre der var gravide eller havde små børn, ud over min gamle veninde der boede på Fyn og havde fået en datter året før. Og dem fandt jeg så på nettet, nye venner med babyer. Jeg kan ikke huske præcis hvilket år jeg flyttede dagbogen over på en blogplatform, men det var nok da Klara var omkring 3-4 år, og jeg ikke synes jeg gad kun skrive om baby mere og gerne ville have mit “eget” sted. Jeg har skrevet dagbog siden jeg var 10 år (og har dem alle endnu), så det var egentlig også bare en forlængelse af det, men smartere, på nettet.
Sp. 2: Hvilke blogs følger du?
Dem jeg følger tættest, er skrevet af folk jeg synes jeg kender. Nogle af dem kender jeg rigtig godt, og de er blevet veninder over årene. Andre føler jeg bare jeg kender, fordi de skriver som de gør. Nærværende og personligt og givende. Jeg bedst lide sjove blogs.
Sp. 3: Favoritfarver
Blå, og alle dens afskygninger. Herunder også lilla og søgrøn og mint.
Sp. 5: Hvilke lande vil du besøge?
Åh, jeg er jo ikke den store rejser… Jeg ved ikke, om jeg har nogen våd drøm om noget sted. Skotland, måske. Noget friskt og grønt. Jane Austen-land. Jeg er meget fantasiforladt mht rejser, og vil egentlig helst steder hen, hvor jeg har været før, f.eks. London eller Firenze eller New York eller Ærøskøbing, fordi så kan jeg huske hvad vej man skal gå og hvor hvilke butikker er, og det gør mig tryg og glad. Otte generationer af svinebønder, jeg siger det bare.
Blogawarden giver jeg videre til:
Nå, men min mand taler altid om, hvor smart alting er. Så kan han streame det ene og det andet, fra den ene eller den anden ting, til noget tredje. Så kan man se alle film fra harddisken direkte på sin iPhone, og så kan man få alt indhold i hans hjerne, ved at streame til tv´et eller noget i den stil, man skal bare købe en app til sin telefon der koster 30 kr. og det er da funden for de penge.
Og det er ikke for at være sarkastisk, for jeg kan godt se, hvad han mener. Det er da smart. Men jeg kan ikke lade være med at smile og nikke og sige mmmm, på en måde der altid vil fremstå lidt for uinteresseret, mens jeg nynner “it´s a kind of magic, magic, magic!”, fordi jeg ikke gider sætte mig ind i alle de tekniske detaljer.
Så bare fordi:
http://youtu.be/Rs1RlQKBRpA
Nå, men du har den sikkert allerede, for alle har mere eller mindre arvet den fra deres mor. Men hvis du IKKE har den, kan du få den nu! Jeg fandt den på et loppemarked i Ærøskøbing, for kun to kroner, og den er i fin stand. Fortæl mig hvorfor du gerne vil have den i en kommentar og så får du den måske i lodtrækningen.
Man er ude på et sidespor, når man sidder og er så lækkersulten, at pålægschokoladen begynder at se tillokkende ud.
Man er fandme også dum, når man tror man ikke behøver købe noget lækrere med hjem. Hvem prøver man at narre?
Og på tirsdag starter min baby i 2. kl. Freaking 2. klasse. Mit hår ser gråt ud, det gør det. Og nu er jeg nødt til at spise chokoladepålæg for at glemme det.
