Nu ved jeg godt, at vi allesammen er meget sammensatte personer. Især dig, selvfølgelig. Du er meget kompleks. Men det er jeg altså også. Der er flere dele til min personlighed, end jeg egentlig har helt styr på. Nogle af dem kender jeg næsten alt for godt, andre er mere eller mindre skræmmende, og ikke særlig udforskede.
To af de store damer inde i mig, kæmper ofte om pladsen. Nogen gange er jeg meget nysgerrig efter hvem der ville vinde, hvis jeg nu ikke havde børn og boede alene og derfor havde mere frit spil til crazyness.
Nazi-bibliotekaren.
Det er hende der konstant tørrer et bord af, alfabetiserer sine krydderier, puffer sofapuder op, overvejer at tage livet af marsvinene, shysser på børnene mens vi spiser, skriver lister og går meget op i om ting bliver gjort RIGTIGT. Hun tømmer opvaskemaskinen igen og fylder den om, hvis du ikke har udnyttet pladsen optimalt. Hun vil ikke have nogen af børnenes venner med hjem, kun de stille af dem, og hun kan skamme folk ud med et blik.
Hvis hun havde helt frit spil, og ikke blev blandet med andre, ville hun gøre rent meget mere, smide meget mere ud, vaske gulve og råbe af folk der gik ind med sko på, samt organisere alt i kælderen i gennemsigtige plastikkasser med labels og årstal på. Hun vil meget gerne være alene, for så kunne der langt om længe komme styr på ting. På hendes gravsten skal der stå: Endelig fred! Udråbstegn.
Nogen ville elske hende. De fleste ville få nok, tidligere end de havde regnet med.
Crazy hoarder catwoman.
Hun har 60 katte. Mindre kan ikke gøre det, for hun vil aldrig være alene. Og hun mener aldrig. Hun smider intet ud. Hvem siger man ikke får brug for biografbilletter fra 2002? Og de postkort hun fik til sin fødselsdag sidste år. Og forrige år. Og årene før det. Der er jo følelser i de ting! Hun kan huske den dag, for 16 år siden, da ham der gav hende de der øreringe og hun kan huske, hvem der gav børnene det stykke tøj og i hvilken anledning, og hvornår de havde det på og hvor og hvordan vejret var den dag og hvor lykkelige vi ALLE SAMMEN var, og derfor smider hun aldrig noget børnetøj ud. Eller andre ting. Det hele er minder. Det hele har en værdi. Hun har fyldt stuen helt op med bøger og lavet gange frem og tilbage til sofaen. En dag vil man finde hende, flere uger efter hun døde, mast under et væltet bjerg af bøger og tygget lidt i af kattene.
Som det er nu, vinder Mor. En bizar og forvirrende blanding af det hele og lidt til. Mor tager tingene som de kommer. Heldigvis.
Uh – jeg fryder mig gysende og smiler unseeligt over din beskrivelse af Nazi-bibliotekaren… Kender hende alt for godt og bliver en kende bekymret – selv om jeg vel godt ved det – over at hun er ikke er særlig populær. Der er bare noget uendeligt fristende over hendes Orden og Struktur…
Men hun trives klart bedst solo. Og det er ikke så fristende for mig 🙂
Gulvvask er stærkt overvurderet!
Heldigvis er vi vel ret gode til at regulere, så der netop ikke er et enkelt personlighedstræk, der får magten, men netop bliver holdt i skak af andre, modsatrettede, men i sig selv, lige så skræmmende træk.
Ja, heldigvis da!!!
Godt at høre. Men mon ikke vi alle sammen indeholder lidt af det hele? Rigtig go’ weekend. 🙂
Det tror jeg da heldigvis vi gør 🙂
Har fæl mistanke om at Nazi-bibliotekaren har en tvillingesøster der er Nazi-sekretær.
Garanteret.
Selvom jeg har tyskerblod i årerne, ejer jeg ikke den mindste snert af nazi. Overhovedet. Slet ikke en lillebitte smule, til min kærestes store fortrydelse. Jeg er et rodehoved uden lige. Men det betyder til gengæld at oprydning for mig, bare er at smide ALT i skralderen. UD med lortet. Så er her ryddet op :p
(…så kan jeg bagefter bruge UENDELIG lang tid på at skrive og ringe rundt til forskellige steder for at få fat i det der helt vildt vigtige papir jeg IKKE måtte smide ud…)
Uha, den er heller ikke god 🙂
Jeg er nok 85% (min kæreste vil sige 99,9%) crazy hoarder catwoman -men heldigvis er min kæreste god til at rydde op og det kompenserer lidt for roderiet. Men ind i mellem tager fanden ved mig, og så smider jeg ud og farvesorterer og laver systemer og labels osv. Jeg tror egentlig, jeg er rimelig god til at lave systemer – bare ikke så god til at overholde dem.
Åbenbart vil jeg helst bruge min fritid (når jeg ikke arbejder) på at lave lege-agtige ting (og her hører rengøring ikke til). Således vaskede jeg gulv for første gang i 5-6 år forleden, fordi min kæreste havde købt en ny gulv-vask-tingest der så sjov ud og så ud til at være sjov at bruge. Rent snyd. Efter 5 minutter var det dødkedeligt at vaske gulv, og det bliver nok – som det plejer – min kæreste der kommer til at overtage tjansen fremover
Jeg købte også sådan en gulv-dims Cecilie, for jeg tænkte at så blev alt nemmere. Det blev det ikke.
Ha ha, kender godt hende nazidamen 🙂 Hun kommer desværre jævnligt frem i mig. Kender også godt hende den anden, men måske mere på den der “ja-der-er-rigtig-klamt-og-rodet-og-jeg-stresser-egentlig-helt-vildt-oppe-i-hovedet-over-det-men-var-der-ikke-også-noget-med-at-det-er-usundt-at-leve-klinisk-rent-og-jeg-gider-faktisk-ikke-lige-nu-så-jeg-sætter-mig-lige-her-med-candy-crush-saga-og-en-café-latte-og-slapper-lidt-af” måde. Jeg ved ikke hvad man kunne kalde hende – men hende er jeg rigtig meget. Mange beundrer det lidt, men jeg synes ærligt talt at hun er pisse-frustrerende og ville rigtig gerne sende hende på ferie! 🙂
Hende kender jeg også, Sara 🙂
Men er det trods alt ikke lidt specielt at dreje ‘nazi’ over på noget nærmest positivt? I hvert fald lidt en nyfortolkning af begrebet.
Altså jo, men jeg synes ikke det er positivt?