ja, så kan man lære det – skriv aldrig på nettet at noget går godt eller at man er lykkelig. For det første er der ingen der gider kommentere det, for hvad fanden skriver man også til sådan en irriterende tosse, der tror hun har alt? For det andet, så har det bare den effekt at den efterfølgende dag vil alt hvad der kan, gå galt.
Og det gjorde det så. Total kaos-dag.
Vågnede kl. 6 ved at Klara vågnede. Så mente stoffer jeg skulle stå op med hende, fordi "nu er ham der tager nætterne" – nætter min bare r.. – han er oppe og putte dynen på hende EN gang, og det har stået på en uge, og her har jeg i 9 mdr. været oppe 3-4 gange hver nat. ja, der stod han så også op med hende, men det var da altid efter at jeg havde ligget og ammet og trukket den så længe som muligt og prøvet at få hende til at sove igen. Det ville jeg så også gerne i morges, men hans forsøg på at få hende til at sove uden bryst først, havde gjort hende for vågen, så hun ammede godt nok en masse, men hun gad da ikke sove igen. Så blev han sur fordi han heller ikke kunne sove, når vi lå og hyggede os. Jeg mente jo bare at han da kunne hygge med, og ellers har han da ofte nok præsteret at falde i søvn midt i samtaler om aftenen i sengen, så hvorfor ikke også om morgnen? 🙂 Desuden var det hans skyld at vi først kom i seng kl. 00.30 fordi han skulle spille et enormt vigtigt pcspil online med nogen, og jeg turde ikke gå derind alene, hvis nu hun vågnede… er jo stadig på kanten af natamninger! Nå, men så var han sur og fornærmet og pludselig var alt galt og vi skildtes i en ret stor portion vrede – mig til mg og ham i skole. MÆND! Hvem har brug for dem??? Totale idioter allesammen.
Så faldt klara i søvn på vej til mg og vi havde netop sat os i gården for at hygge i solen. Så vågnede et af de andre børn og skreg og det vækkede også klara, som kun havde sovet en time. Nok til at hun absolut ikke gad sove mere, men for lidt til at hun gad noget som helst andet. Det bar resten af dagen så præg af. Hun var for træt til at spise, men for sulten til at sove. Gad ikke sidde oppe, ikke nede, ikke på græs, ikke i sand, ikke lege med de andre unger, ikke spise noget, ikke sove mere – så gik jeg hjem. Når jeg når til det punkt, hvor jeg får lyst til at kvæle hende, så er det bare bedst at gå hjem og lægge sig på sengen og amme, så vi begge kan slappe lidt af.
Det virkede også – hun faldt endelig i søvn. Og vågnede så en halv time efter…
Men da var jeg så træt af hende, at jeg insisterede og efter 10 min brok sov hun så videre og tog lidt over en time mere. Ahhh.
Men men men – så kom Nina forbi med erik. N havde sjovt nok netop haft en tilsvarende oplevelse med sin kæreste, som jeg havde haft om morgnen, så der blev lige svinet nogen mænd til dér… så opdagede N at hun havde mistet sin mobil på vej herover, erik smadrede et glas, klara huggede eriks sut og de var begge pludselig ved at dø af sult. Så på en og samme tid kogte vi kartofler, fejede glasskår op, fik spærret N's mobil, trøstet to børn og serveret en forret af rugbrødshapsere med leverpostej (hvoraf katten vist fik hapset de fleste…) TOTAL kaos 🙂
Så var maden færdig, børnene kastede den ene halvdel på gulvet, hamrede den anden ud i mit spisebord og ville så hellere have vores røgede laks at spise. Ihh, det er bare så hyggeligt med børn, hva?
Nu sover hun så endelig, den lille baryler. Stoffer er i skole til 22.30 – forstå det hvem der kan – TOTAL latterlig skole!!!!! (gad vide om det er en dækhistorie for en hemmelig affære?? mon dog…) Så jeg håber ikke hun vågner og tror hun skal have bryst, fordi det så er mig, der kommer ind.
Jeg er træt træt træt og også stadig sur. Jeg ville ønske jeg boede alene på en øde ø, med en konstant forsyning af nye bøger og lækker mad. Jeg trænger virkelig snart til at være i fred.
Måske man alligevel skulle starte arbede??
kh julie
