Så lige de der overskrifter den anden dag, med at Lene Espersen havde kørt en ned. En ung mor endda. For det gør det nemlig værre. Det må da i hvert fald være det, avisen mener, når den formulerer det sådan i de hysteriske overskrifter?
Det var ikke bare "Lene Espersen kører et andet menneske ned", eller måske endda "Lene Espersen kører kvinde ned". Nej nej. "Lene Espersen kører ung mor ned!" – mindre kan skam ikke gøre det.
Som om det så havde været mindre alvorligt, hvis det havde været en ældre barnløs kvinde, eller hvad?
Så havde det nok lydt, "Godt gået – Lene Espersen kører ældre, barnløs kvinde ned." Bare jævn dem med jorden, der er nok at tage af.
For at undgå sure kommentarer vil jeg gerne slå fast at jeg mener dette indlæg ironisk. Jeg har ikke personligt noget imod ældre eller barnløse, eller ældre barnløse. Jeg er i familie med flere. Jeg er veninde med nogen. De virker harmløse nok. Jeg har ingen problemer med dem og synes ikke de skal køres ned. Undtagen måske, hvis det virkelig VAR af Lene Espersen. Så fik de så deres 15 minutter, der midt i deres gamle barnløse liv.
Fnis….. lige mine ord. Når man så læser lidt ned på siden om LE (ja altså ikke mig, selvom jeg har samme initialer) så er historien mere end tynd. Men jeg håber da den unge mor kommer over det uden mén.