I starten af min skilsmisse var der nogen der fortalte mig, at prisen for et tæskehold er helt nede i 5000 kr, i Kbh nu. Jeg ved ikke om det skyldes at den finansielle krise er ved at være ovre, eller hvad, men det virker da som en fair pris?
Under alle omstændigheder er det så heldigvis ikke der vi er, med den her skilsmisse. Den går stadig i ro og mag, med sporadiske panikanfald over den uvisse fremtid på begge sider. Men så snakker vi om det og er gode venner og så går det over igen. Det værste er faktisk enkelte andre mennesker, som tilsyneladende har en forestilling om, at alle skilsmisser skal være konfliktfyldte og en krig mellem parterne, og som nærmest prøver at overtale os til at blive uvenner. Hold dog op med det. Tænk på børnene. Selv borger.dk antager at folk hader hinanden når de skal skilles, og jeg fik et regulært angstanfald en dag på job, da jeg gik ind på den side for at læse noget om ekstra børnepenge. Hele sprogtonen var så baseret på konflikt at jeg ikke kunne trække vejret og måtte spise rigtig mange m&m´s før det ikke længere sortnede for mine øjne.
Nå, men jeg har svært ved at koncentrere mig om at læse. Så jeg ser serier. Jeg har set de første to sæsoner af New Girl i loop siden november, og nu er sæson tre lige kommet på netflix sidste onsdag, så den har jeg set… to gange nu. Jeg er også gået i gang med Breaking bad igen og så var jeg så heldig at modtage et anmelder eksemplar af de samlede sæsoner af Sons of Anarchy.
Sons of Anarchy handler om en nydelig ung mand, der qua sine problematiske familieforhold roder sig ud i en masse snavs. Han er søn af en enlig mor, suk, og muligvis pga det manglende faderbillede søger han tryghed og fællesskab i sin fars gamle motorcykelklub. Desværre er det en samling skidte fyre, der roder sig ud i diverse kriminelle aktiviteter og Jax har svært ved at sige fra overfor det massive gruppepres. Mulle vil gerne være med i hulen.
Jax drømmer om at gøre klubben lovlig, sådan som hans far oprindeligt ønskede det, men det er ikke sådan lige. Der er masser af hemmeligheder og stort set ligeså mange intriger som i en gruppe af 14 årige piger. Det lykkes også Jax at gøre en narkoman gravid og pludselig er han enlig far og roder sig samtidig ud i noget med en ekskæreste. Vi andre lever relativt ukomplicerede liv, jeg siger det bare. Det er altid rart med lidt perspektiv.
Herfra tager det så fart, henover syv vældigt underholdende og nervepirrende sæsoner. Der er både politi og rivaliserende bander efter vores lille flok, og selv om man i princippet burde bede dem alle om at blive klippet og få sig et ordentligt arbejde, så ender man jo alligevel med at fatte sympati for nogen af dem, og håbe at det går dem godt. Det er ikke altid så entydigt hvem der er skurken. Heller ikke ude i virkeligheden.
Sons of Anarchy er skabt af en fyr der hedder Kurt Sutter og gik fra 2008-2014. Jeg synes den er værd at se. Overbevisende skuespil, spændende plot og generelt god underholdning. Det er det, de unge vil have.
Ja, jeg har også undret mig over tonen. I sin tid havde min kærestes ekskone fuld forældremyndighed over deres to børn, men da sønnen så ville bo hos sin far og mig, blev de enige om, at fælles forældremyndighed jo nok var mere praktisk :-). Ironisk nok var det mig, der tog mig af den sag. Og den kunne nærmest ikke ekspederes hos det daværende statsamt i Odense, fordi der ikke var noget “sagsnummer”, eftersom amtet aldrig havde været blandet ind i hverken forældremyndighed eller samvær.