øvøvøvøv
jeg hader at være syg. Nu har jeg været forkølet siden weekenden. Jeg har ondt i halsen, er svimmel og skiftevis sveder og fryser. Der er ingen feber og heldigvis er jeg ikke så snottet at jeg ikke kan sove, for det er bare det værste! jeg har været ret bange for at smitte Klara, men hun virker ok normal, og jeg tror måske, at når nu hun bliver ammet fuldt ud, så får hun antistoffer via modermælken.
Det er stoffers mor der har smittet mig, tror jeg. Vi var hos dem i weekenden og hun sagde, at hun følte sig sløj og var ved at blive syg. De havde overvejet at aflyse vores besøg, for at hun ikke skulle smitte Klara, men så havde de også tænkt, at hun nok fik så mange antistoffer via modermælken, at hun ikke så nemt ville blive smittet. Men mig tænkte de nok ikke lige på!
Og det leder mig til min kæphest for tiden; HVEM tager sig af moren???
Det er åbenbart meget udbredt og almindeligt, at mødre tager sig af alting. Har styr på alting. Ordner alting. Ved alting. Sådan var min mor vist også, ved nærmere eftertanke… eller også forventede jeg det bare af hende, som min søster og min far nok også gjorde.
Men nu er jeg moren, og jeg tænker så tit; hvem i alverden tager sig af moren? Bliver man bare ved at give og give og yde og yde, indtil man er helt tom inden i? Hvem skal fylde en igen?
Man er opmærksom på at babyen ikke bliver smittet, men moren er man ligeglad med? Ja, jeg er sikkert skide forkælet, men jeg hader bare at være syg og jeg blev så bange for at mælken skulle forsvinde, hvis nu min krop skulle til at have feber og være rigtig sløj. Men så galt gik det jo ikke.
Måske er det også fordi, at når man er moren så er man ved at blive voksen. Nogen ville måske mene at man er voksen når man er 27 år. Men tal alene gør det ikke, tror jeg. Voksen er, at jeg f.eks. erkender at mine egne personlige behov nu ofte kommer i anden række, og at jeg også forstår og anerkender at sådan må det være. Sådan skal det være!
Er voksen så også, at jeg må acceptere at moren, hun er den der tager sig af andre. Skal jeg acceptere at ingen tager sig af mig? Er jeg virkelig ikke længere min fars lille prinsesse? 🙂
Man kunne måske argumentere for, at faren er ham der tager sig af moren… men come on – vi kender alle sammen mænd… At forlade sig på, at faren altid formår/gider/evner og frem for alt husker at tage sig af moren, det er nok for meget at forvente af de fleste mænd. Vi elsker dem, men de lever jo altså i deres egen verden…:-)
Skal man så bare leve med, at nu er det kun mig, der tager sig af mig? Jeg må fremover rage mine egne kastanjer ud af ilden, slå mine egne søm i væggen, indgive min egen selvangivelse og lave min egen the når jeg er syg? Det ved jeg ærligt talt ikke om jeg gider… man må da forvente, at ind i mellem er der også nogen der tager sig af moren!
Det er også bare fordi jeg er i så dårligt humør for tiden. Vinterblues, latterlige metro-bøder, snot snot snot. Jeg savner at være lille og bo hjemme, og så ville min far ordne alting for mig og min mor ville komme med the og et tæppe, og jeg kunne læse den nye harry potter bog ud i et stræk, uden at blive afbrudt og uden at bekymre mig om en eneste ting i verden. Jeg tror, jeg trænger til ferie?
Klara bliver ellers stadig dejligere for hver dag. Hun er stadig lidt svær at få til at sove, men i det mindste er det foregået uden "jeg døøøøør" skriget, det sidste stykke tid. Fik jeg skrevet, at jeg vejede hende til vaccinationen og at hun nu vejer 7.3 kg? Og 64 cm. Fint for en på 14 uger, synes jeg 🙂 Hun bruger aktivt og bevidst begge hænder nu, griber ud og holder fast. Hun er begyndt at røre ved vores ansigter – især hendes fars skægstubbe er sjove. Hun efterligner også lyde! Jeg har fået hende til at sige hi hi hi, og stoffer fik hende til at sige åh åh flere gange i morges. Hun har jo længe kunnet vende sig fra mave til ryg, og nu træner hun så den anden vej. Hun kommer om på siden og ligger der lidt, men hun mangler det sidste skub endnu. I morgen skal vi i mødregruppe. gad vide om jeg tør være ligeså åben om min ynkelighed dér, som her? Tak fordi i lyttede.
kh julie
